...
Alle artikler
Hvad kan flyttes
- Hvad kan flyttes til en europæisk cloud, og hvad kan ikke?
- Flyt nu, flyt senere, bliv eller luk: sådan sorterer I jeres systemer
- Virtuelle servere: det letteste at flytte, og det, der alligevel går galt
- Databaser: det, der afgør, om flytningen lykkes
- Applikationer bygget på udbyderens egne tjenester
- SaaS flytter ikke med: det, et infrastrukturskifte ikke løser
- Datatyngde og svartid: når data bestemmer, hvor resten skal ligge
- Datalager og analyse: Snowflake, Databricks og Fabric
- Delvis flytning: hvornår det følsomme er nok
- Det, der ikke skal flyttes
Hvor kan det ligge
- Seks steder, jeres systemer kan ligge
- EU-region hos en amerikansk udbyder: hvad den ændrer i driften
- Hvad er suveræn cloud?
- Europæisk public cloud: hvornår den passer
- Privat cloud: hvad ordet dækker, når en dansk leverandør bruger det
- Hosting, managed hosting eller cloud: hvad køber I egentlig?
- Skal det være dansk? Dansk cloud, dansk hosting og dansk datacenter
- Én udbyder eller flere: hvad multicloud giver jer
- Hybrid cloud: to driftsmodeller, der skal leve sammen
- On premise, colocation eller cloud: valget for en virksomhed med egne servere
- Hvor ligger datacentrene i Danmark, og hvem kan købe plads?
- To datacentre, to regioner, to udbydere: hvad beskytter mod hvad?
Hvem ejer og driver det
- Syv led fra bygning til support: hvem ejer hvad i jeres cloud?
- Hvem ejer datacentret? Bygning, operatør og lejer
- Hosting med dansk navn: hvem står bag?
- Europæisk udbyder på amerikansk platform: VMware, Azure Local og Nutanix under jeres cloud
- Europæisk udbyder med forretning uden for Europa
- Kontrolplanen: hvor jeres cloud bliver styret fra
- Hvem kan logge ind? Fjernsupport og administratoradgang
- Hardwaren i en europæisk cloud er sjældent europæisk
- Datacentret eller hostingleverandøren bliver solgt: det, der ændrer sig teknisk
- Sådan undersøger I en udbyders ejerskab selv
Målestokke og certificeringer
- EU’s suverænitetsramme og SEAL brugt af en privat virksomhed
- EUCS: det, I kan bruge, så længe ordningen ikke er vedtaget
- C5 og C3A: de tyske kriterier, en dansk køber kan låne
- SecNumCloud: hvad den franske ordning kan bruges til i Danmark
- ISAE-erklæringen fra hosting og datacenter: omfang og udeladte led
- ISO 27001 på udbyderens side: hvad certifikatet dækker
- Tier, EN 50600 og datacenterklasser: hvad kan I bruge dem til?
- Jeres krav til en cloududbyder på én side
- CADA: hvad forslaget kan ændre for virksomheder, der køber cloud
Udbyderne efter samme målestok
- Sådan vurderes udbyderne her
- STACKIT efter samme målestok
- OVHcloud efter samme målestok
- IONOS efter samme målestok
- Hetzner efter samme målestok
- Scaleway efter samme målestok
- Deutsche Telekoms cloud efter samme målestok
- Exoscale efter samme målestok
- UpCloud efter samme målestok
- Nordiske cloududbydere: Safespring, Elastx og Cleura
- Danske cloud- og hostingleverandører: sådan læser I ejer og platform
- AWS European Sovereign Cloud efter samme målestok
- Microsoft Sovereign Cloud efter samme målestok
- Googles suveræne tilbud efter samme målestok
- Delos, Bleu og S3NS: europæisk ejer, amerikansk teknologi
- Hvad mangler hos de europæiske? Sådan sammenholder I tjenesterne
- Tre slags europæiske udbydere: fuld cloud, serverudlejer og specialist
Virtualisering og VMware
- VMware efter Broadcom: fire veje for en IT-chef
- Jeres hostingleverandør kører VMware: hvad betyder partnerprogrammet for driften?
- Når det rigtige er at blive på VMware
- Proxmox i en virksomhed: hvad det kræver
- Nutanix i stedet for VMware
- Hyper-V og Azure Local: væk fra VMware, tættere på Microsoft
- XCP-ng og XenServer
- OpenShift Virtualization: virtuelle servere på en containerplatform
- Harvester og KubeVirt
- OpenStack: hvornår det er svaret
- Hypervisorer: felterne, I sammenligner på
- Væk fra VMware: metoder og værktøj til selve flytningen
- Uden vSAN og NSX: lagring og netværk efter VMware
- Windows Server og SQL Server uden for VMware og Azure
- Backup-værktøjet efter hypervisorskiftet
- Driftsfolkene efter VMware: kompetencer, uddannelse og vagt
- Virtuelle skriveborde uden amerikansk cloud
Kubernetes og containere
- Managed Kubernetes i Europa
- Fra EKS, AKS og GKE til en europæisk klynge
- Kubernetes gør jer ikke flytbare af sig selv
- Kubernetes på egne servere eller i colocation
- Data i Kubernetes: det svære ved at flytte en klynge
- Har I overhovedet brug for Kubernetes?
- Terraform og OpenTofu: infrastruktur som kode, når leverandøren skifter
- Kildekode og byggekæde: GitHub, Azure DevOps og egen drift
Datacenter og colocation
- Colocation: hvad det er, og hvad I skal kræve
- Ud af eget datacenter, men ind i Europa
- Forbindelser: to veje ud af datacentret
- Strøm, køling og overskudsvarme: hvad en køber kan spørge om
- Edge i produktionen: det, der skal blive lokalt
Backup og lagring
- Backup i Europa: hvor kopien skal ligge
- 3-2-1-1-0: backupreglen omsat til jeres miljø
- Uforanderlig backup: hvad ordet skal dække
- Objektlager i Europa
- S3-kompatibel: hvad der følger med, og hvad der ikke gør
- Backup af Microsoft 365 uden for Microsoft: hvor kan den ligge?
- Hvem ejer backupsoftwaren? Veeam, Acronis, Commvault, Rubrik og Keepit
- Alternativer til Veeam
- Backup as a Service: hvem har reelt jeres data?
- NAS som backup og filserver i en virksomhed: grænsen
- Lagring i eget miljø: SAN, NAS eller hyperkonvergeret
- Selvdrevet objektlager: Ceph, Garage og MinIO’s afslutning
- Disaster recovery i Europa: hvad I køber med DRaaS
- Hvor hurtigt kommer data tilbage fra cloud?
Det, der binder
- Nøgler i cloud: BYOK, HYOK og HSM
- Kryptering før upload: hvad den løser, og hvad den låser
- DNS, CDN og DDoS-beskyttelse: det, der står foran jeres systemer
- Overvågning og logs: værktøjerne, der også skal med
- Forbindelsen mellem miljøer: VPN, fast forbindelse og identitet
- SAP: hvor kan det ligge?
- Oracle-databaser uden for Oracle Cloud
Skiftet
- Flyt, tilpas eller byg om: de tre måder at komme over på
- Rækkefølgen i infrastrukturen: netværk, identitet og backup først
- Forstudiet: det, I skal vide, før nogen flytter noget
- Pilot hos en ny udbyder: hvad infrastrukturen skal bevise
- Store datamængder over til ny udbyder
- Omstillingen: nedetid, faste adresser og tilbagefald
- Sikkerhedsmodellen følger ikke med
- Test og de første 90 dage på ny platform
- Sådan vurderer I en infrastrukturpartner til flytningen
Økonomi og business case
- Business case for at flytte infrastruktur til Europa
- TCO for cloud, colocation og egen drift: posterne
- Engangsposterne ved at flytte infrastruktur
- Investering eller forbrug: hvad regnskabet siger til valget
- Fast aftale eller forbrug på servere og lager: forudsigelighed i driften
- Afregning i dollar eller euro: valutaen som driftspost
- Udgående data: det, 12. januar 2027 ændrer i arkitekturen
- Bindinger og rabataftaler: tidspunktet for flytningen
- Driftsfolkene i regnestykket: det, der flytter ind i huset
- Sammenlign udbydere rigtigt: samme ydelse, samme service, samme tid
- FinOps, når regningen ikke længere kommer ét sted fra
- Gevinsterne ved at flytte infrastruktur, der kan dokumenteres
- Beslutningsoplæg: hvor skal infrastrukturen ligge?
Årsager
- Geopolitik: hvilke systemer ændrer det noget for?
- Jurisdiktion omsat til arkitektur
- Compliance som grund: hvornår kræver reglerne faktisk et skifte?
- Prisen som grund til at flytte infrastruktur: hvornår holder det?
- Produktstop i eget serverrum: Windows Server, Exchange og SharePoint
Udløsere
- Serverne skal udskiftes: det rigtige tidspunkt at tage placeringen op
- Cloudaftalen fornyes: det tekniske forarbejde
- Kunden kræver europæisk hosting: hvad I svarer
- Softwarehus: kunderne spørger, hvor I hoster
- Nyt system: hvor skal det ligge?
- Hostingaftalen eller lejemålet udløber
Jeres IT-organisation
- Hosting og cloud uden IT-afdeling: det, I kan nøjes med at beslutte
- Med en IT-chef: hvor meget kan én person flytte?
- Egen platform med egne IT-folk: hvad I kan drive, og hvad I ikke skal
- Infrastruktur i flere selskaber: én platform eller flere?
Platform
- Fra AWS til en europæisk udbyder: det, der er anderledes
- Fra Azure til en europæisk udbyder: når identiteten bliver tilbage
- AWS- og Azure-tjenester oversat til europæiske byggesten
- Hybrid som varig løsning: følsomt hos jer, skala hos hyperscaleren
Regler
- Funktionel ækvivalens: hvad Data Act lover ved skift af infrastruktur
- Parallel brug af flere udbydere: det, Data Act ikke fjerner
- Data Act gælder også, når I flytter hjem til egne servere
- Spørg om Data Act, før I vælger udbyder
- Jeres hostingleverandør er selv omfattet af NIS2
- Kræver NIS2 en europæisk cloud?
- DORA og cloud: hvad det betyder for valg af placering
- EU’s liste over kritiske IKT-leverandører: hvad den betyder for en kunde
- Datatilsynets cloudvejledning set fra drift og arkitektur
- Fjernadgang er også en overførsel
Regulerede brancher
Infrastruktur til AI
- GPU-kapacitet i Europa: hvad kan en virksomhed købe?
- GPU i eget rack: køling, strøm, netværk og vagt
- Data og lagring til AI: det, der skal ligge tæt på
- AI-datacentre i Danmark og EU’s gigafabrikker
Driften efter skiftet
- Serviceaftalen: hvad oppetid og svartider dækker hos europæiske udbydere
- Support: hvem tager telefonen, på hvilket sprog og hvornår?
- Ansvarsdeling på en europæisk platform
- Hostingaftalen: punkterne, en driftsansvarlig skal læse
- Også den europæiske udbyder skal kunne forlades
Rådgivning
- Før I flytter infrastruktur: hvilken vurdering kommer først?
- Hostingleverandør, migreringspartner eller uvildig rådgiver: hvem kan svare?
- Det, I skal have klar til en gennemgang af jeres infrastruktur
Senest gennemgået: november 2026.
→ Kontakt · Tlf. 70 13 63 23 · Jurisdiktions- og afhængighedsvurdering hos Nielco IT
Overvejer I at flytte infrastruktur til Europa?
Skriv kort, hvilke systemer eller hvilken platform det drejer sig om, og hvad der sætter spørgsmålet i gang. Så vender jeg tilbage. Rådgivningen er uvildig og uafhængig, og Nielco IT har ingen forhandleraftaler.
