Jeres systemer kan ligge seks steder: i en EU-region hos en amerikansk udbyder, i en amerikansk udbyders suveræne udgave, hos en europæisk public cloud-udbyder, i en privat cloud hos en dansk leverandør, i colocation med eget udstyr eller i eget serverrum. De seks adskiller sig ved, hvem der ejer og driver hvert led fra bygningen til supporten, og det er det, I skal sammenligne dem på.
Placeringerne sorteres her efter driftsmodel, fra mest til mindst drift hos udbyderen. Ingen af dem er rigtig for alle systemer, og et miljø kan sagtens bruge mere end én. Hvordan de samme placeringer ser ud set fra lov og jurisdiktion, forklarer digital-suveraenitet.dk med de tre lag.
De syv spørgsmål
Stil de samme syv spørgsmål til hver placering. De svarer til de syv led, en infrastruktur består af:
- Hvem ejer bygningen?
- Hvem leverer og sikrer strømmen og kølingen?
- Hvem ejer hardwaren?
- Hvem ejer og udvikler platformen, der kører på hardwaren?
- Hvem driver platformen i hverdagen?
- Hvem yder support, og hvorfra?
- Hvem er jeres kontraktpart, og i hvilket land?
Svarene på spørgsmålene er det, der skiller placeringerne. At hvert led kan have sin egen ejer, er emnet for artiklen om de syv led.
1. EU-region hos en amerikansk udbyder
Data lagres i et europæisk datacenter, men platform, drift, support og kontraktpart hører til en amerikansk koncern. Udbyderen kan have flyttet en del af behandlingen ind i EU. En af de store skriver selv, at der stadig er overførsler ud af grænsen, fx ved fjernadgang fra medarbejdere og ved dele af sikkerhedsdriften. Læs EU-region hos en amerikansk udbyder.
Driftsmodel. Udbyderen driver alt under jeres egne systemer. I får det bredeste katalog af færdige tjenester.
2. Suveræn udgave hos en amerikansk udbyder
De store amerikanske udbydere har udgaver med egne selskaber i Europa, drift ved personale i EU, adskilt kontrolplan eller udstyr hos kunden. Udformningen er forskellig fra udbyder til udbyder, og ordet suveræn dækker ikke det samme hos dem. Teknologien er den amerikanske udbyders. Læs hvad er suveræn cloud.
Driftsmodel. Som den almindelige region, med færre tjenester og nogle led flyttet til europæiske selskaber.
3. Europæisk public cloud
En europæisk udbyder ejer platform, drift og kontrakt. Nogle ejer også bygninger og hardware, andre lejer sig ind i andres datacentre. Kataloget ser anderledes ud end hos de største amerikanske, og det varierer fra udbyder til udbyder. Læs europæisk public cloud.
Driftsmodel. Udbyderen driver platformen. Jo færre færdige tjenester, jo mere drift lander hos jer.
4. Privat cloud hos en dansk leverandør
En leverandør driver en platform, der helt eller delvist er reserveret til jer, i sit eget eller et lejet datacenter. Platformen kan være udviklet af leverandøren selv eller hvile på software fra en amerikansk producent. Ordet dækker mange forskellige ting. Læs privat cloud.
Driftsmodel. Leverandøren driver efter en aftale, der kan være skrevet til jer.
5. Colocation
I ejer udstyret og sætter det i en operatørs datacenter. Operatøren leverer bygning, strøm, køling, adgangskontrol og forbindelser. Alt fra hardwaren og op er jeres. Læs colocation.
Driftsmodel. I driver selv, eller I køber driften af en partner.
6. Eget serverrum
Alle syv led er jeres eller jeres leverandørers. Det giver mest kontrol og mest ansvar for strøm, køling, adgang, brand og udskiftning af hardware. Læs serverrummet.
Driftsmodel. I driver selv.
Sådan bruger I de seks
Tag et system ad gangen, og find de placeringer, der kan bære det. Et system på udbyderens egne tjenester kan måske kun ligge på placering 1 eller 2, indtil det er bygget om. En almindelig virtuel server kan ligge alle seks steder. For hvert system vælges den placering, hvor svarene på de syv spørgsmål passer til systemets følsomhed, og hvor I kan bære driften.
Skriv svarene ind i et skema med de seks placeringer som kolonner og de syv spørgsmål som rækker. Udfyld det for de placeringer, I reelt overvejer, med kilde og dato for hvert svar. Kan et svar ikke findes, står feltet tomt, og det er en oplysning i sig selv.
Hvad det kræver, og hvad det koster at lade være
At udfylde skemaet for tre eller fire placeringer kræver nogle dages læsning af aftryk, vilkår og certifikatsider for en arkitekt. Hvad der påvirker prisen, og hvordan I får et tilbud, står under pris og tilbud.
Uden skemaet sammenlignes placeringerne på det, der er lettest at se: et dansk datacenter, et kendt navn eller en pris. Det, der ligger bag, opdages efter underskriften: en kontraktpart i et andet land, en support uden for Europa eller en platform, hvis producent kan ændre vilkårene. At skifte igen koster en ny flytning.
Det skal I lade være med
- At vælge én placering til alle systemer · systemerne har forskellige krav og bindinger.
- At tage placeringen af datacentret for hele svaret · bygningen er ét af syv led.
- At udfylde skemaet uden kilder og datoer · svarene ændrer sig, og I skal kunne se hvornår.
Det skal valget kunne vise
- ☐ Skemaet med de syv spørgsmål for hver placering, I overvejer.
- ☐ Kilde og dato for hvert svar.
- ☐ Placering valgt pr. system med begrundelse.
- ☐ Den drift, der lander hos jer, ved hver placering.
Kilder
- Microsoft Learn, Continuing data transfers that apply to all EU Data Boundary Services, https://learn.microsoft.com/en-us/privacy/eudb/eu-data-boundary-transfers-for-all-services, læst 8. november 2026.
- NIST, SP 800-145, The NIST Definition of Cloud Computing, september 2011, https://csrc.nist.gov/pubs/sp/800/145/final, læst 8. november 2026.
Senest gennemgået: november 2026.
Næste skridt
Vælg de tre placeringer, I reelt overvejer, og udfyld de syv spørgsmål for dem.
Læs også: Skal det være dansk? · Kontrolplanen
→ Kontakt · Tlf. 70 13 63 23 · Jurisdiktions- og afhængighedsvurdering hos Nielco IT
