En cloudtjeneste består af mindst syv led, og hvert led kan have sin egen ejer: bygningen, strømmen, hardwaren, platformen, driften, supporten og kontraktparten. Spørgsmålet “hvem ejer jeres cloud” har derfor sjældent ét svar, og det svar, I får på udbyderens forside, gælder som regel kun det øverste led.
For den, der skal drive infrastrukturen, er det en praktisk sag. Når noget går i stykker, bliver solgt eller skal dokumenteres over for en kunde, skal I vide, hvem der står på hvert led, og hvem I kan tale med.
De syv led, nedefra
Bygningen. Hvem ejer ejendommen, og hvem driver selve datacentret med køling, adgangskontrol og vagter? Det kan være udbyderen selv, et colocationselskab eller en ejendomsinvestor, der lejer ud til en operatør.
Strømmen. Forsyningen udefra, nødstrøm og den interne fordeling. Ofte hører den til operatøren af bygningen. Hos jer betyder leddet, hvem der har ansvaret, når forsyningen svigter, og hvem der tester generatorerne.
Hardwaren. Servere, lagersystemer og netværksudstyr. Hvem har købt dem, hvem ejer dem, og hvem har produceret dem? Producenten er sjældent den samme som udbyderen, og firmware og opdateringer kommer fra producenten.
Platformen. Softwaren, der gør hardwaren til en cloud: hypervisor, lagerlag, netværk og den styring, I bestiller ressourcer igennem. Platformen kan være udbyderens egen, bygget på open source, eller licenseret fra en producent i et andet land.
Driften. De folk og systemer, der holder platformen kørende døgnet rundt: overvågning, opdateringer, kapacitet og fejlretning. Driften kan ligge hos udbyderen, hos en driftspartner eller være delt.
Supporten. Dem, der svarer, når I åbner en sag, og som kan få adgang til jeres miljø for at løse den. Supporten kan sidde i et andet land end driften og have sine egne underleverandører.
Kontraktparten. Det selskab, der står på jeres aftale, og de selskaber, der ejer det. Aftalen giver jer krav mod kontraktparten. Ejerne afgør, hvilke staters myndigheder der kan rette krav mod kontraktparten.
Tre eksempler på, at leddene kan skilles ad
De tre eksempler stammer fra selskabernes egne sider og meddelelser, gennemgået i november 2026. De viser opbygninger, siger intet om kvalitet og står i samme form.
Delos Cloud (Tyskland), ifølge Microsofts tyske meddelelse af 23. september 2024. Selskabet er grundlagt af SAP. Delos Cloud GmbH ejer infrastrukturen og står for platformdrift og licensering. Arvato Systems driver platformen og datacentrene. Microsoft leverer teknologien, og tilbuddet bygger på Azure. Fire parter fordelt på leddene.
STACKIT (Tyskland), ifølge udbyderens faktaside, senest gennemgået af udbyderen 20. august 2026. Udbyderen oplyser egne datacentre, egen platform og egen drift og skriver, at den leverer hele teknologistakken fra datacentret til de administrerede tjenester. Leddene fra bygning til drift ligger efter egne oplysninger i samme koncern.
Exoscale (Schweiz), ifølge udbyderens side om datacentre, læst november 2026. Flere af zonerne ligger i bygninger, andre driver. Ifølge udbyderen står zonerne i Frankfurt, Genève og Zürich hos Equinix, og zonerne i Wien og Zagreb hos A1-koncernen. Udbyderen ejer altså platformen, mens bygningen på flere steder tilhører en anden.
Ingen af de tre opbygninger er i sig selv bedre end de andre. De betyder forskellige ting for, hvem I skal spørge, og hvad der kan ændre sig uden jeres viden.
Et produkt kan være europæisk på ét led og ikke på et andet
Det er den vigtigste grund til at dele op. En tjeneste kan have europæisk kontraktpart, europæisk bygning og europæisk drift og samtidig hvile på amerikansk platformsoftware og hardware fra Asien. En anden kan ligge i et amerikansk ejet datacenter og alligevel have en europæisk platform og drift.
Når en leverandør kalder sin cloud europæisk, dansk eller suveræn, så spørg, hvilke led ordet dækker. Svaret er ofte rigtigt for nogle led og tavst om resten. Hvordan ordet suveræn bruges, er forklaret i Hvad er suveræn cloud?. For programmer findes en tilsvarende inddeling på europaeiske-alternativer.dk under hvad der tæller som europæisk, og de tre lag, digital-suveraenitet.dk bruger, står i dataresidens, drift og jura.
Sådan kortlægger I leddene
Lav et ark med de syv led som rækker og jeres vigtigste tjenester som kolonner. Udfyld hvert felt med selskab, land og kilde.
Begynd med det, udbyderen selv skriver: aftryk eller impressum, side om datacentre, side om certificeringer og en eventuel oversigt over underleverandører. Efter art. 28 i Data Act (dataforordningen) skal udbyderen også offentliggøre jurisdiktionen for sin infrastruktur.
Det, I ikke kan finde, skriver I som spørgsmål til udbyderen. Notér datoen ved hvert svar. Ejerskab og operatører skifter, og et ark uden datoer kan ikke bruges et år senere.
Felter, der står tomme efter spørgsmålet, er også et svar. Skriv “ikke oplyst” og datoen, og tag stilling til, om leddet betyder noget for netop den tjeneste.
Hvad det kræver, og hvad det koster at lade være
For en tjeneste, hvor udbyderen har gode sider, tager kortlægningen et par timer. Står der en partner imellem, eller er platformen licenseret fra en tredjepart, kan det tage en til to arbejdsdage pr. tjeneste, fordi spørgsmålene skal gennem flere led. Arbejdet ligger hos den, der kender miljøet, med hjælp fra indkøb eller jura til aftalen.
Springer I det over, opdager I leddene, når et af dem ændrer sig: bygningen bliver solgt, licensen til platformen får nye vilkår, eller supporten flytter til et andet land. Så skal I finde svarene under tidspres. Prisen er de timer, det tager at reagere uden forarbejde, og den tid, en tjeneste kan stå stille, mens det sker. Den kan I selv sætte tal på ud fra, hvad forretningen mister pr. dag.
Det skal I lade være med
- At tage udbyderens land som svar på alle syv led · kontraktpart og bygning kan ligge forskellige steder, og platform og hardware ligger ofte et tredje sted.
- At udfylde arket uden datoer · ejere og operatører skifter, og et udateret svar ser rigtigt ud længe efter, at det er forkert.
- At kræve europæisk på alle led for alle systemer · hardware og dele af platformen kan sjældent opfylde det, og kravet bør følge systemets betydning.
Det skal valget kunne vise
- ☐ Selskab, land og kilde for hvert af de syv led for de vigtigste tjenester.
- ☐ Dato for hver oplysning.
- ☐ De led, udbyderen ikke har oplyst, med jeres stillingtagen.
- ☐ Hvilke led der betyder mest for hvert system, og hvorfor.
Kilder
- Microsoft Deutschland: Erste souveräne Cloud-Plattform für die deutsche Verwaltung auf der Zielgeraden, 23. september 2024.
- STACKIT: Facts, læst november 2026.
- Exoscale: Datacenters, læst november 2026.
Senest gennemgået: november 2026.
Næste skridt
Vælg de tre tjenester, I er mest afhængige af, og udfyld de syv led for dem, før I ser på flere.
Læs også: Kontrolplanen · Sådan undersøger I en udbyders ejerskab selv
→ Kontakt · Tlf. 70 13 63 23 · Jurisdiktions- og afhængighedsvurdering hos Nielco IT
