...
Spørgsmål om europæisk cloud
Her finder I korte svar på det, IT-chefer, arkitekter og driftsansvarlige typisk spørger om, når infrastrukturen måske skal have en europæisk adresse. Bag hvert svar ligger én artikel, som linket til sidst fører hen til. Navne på udbydere og produkter står som daterede eksempler, beskrevet ens, og ingen af dem fremhæves. Regler er gengivet forenklet og som generel viden.
Hvad kan flyttes
Kan vi flytte alt til en europæisk cloud?
Svaret skifter med systemtypen. Virtuelle servere og databaser på åbne motorer kan som regel komme over med få ændringer, hvorimod løsninger, der bruger udbyderens egne tjenester, må bygges om. Abonnementsprogrammer følger slet ikke med, for I driver ikke infrastrukturen under dem. Læs hvad kan flyttes.
Hvordan beslutter vi, hvilke systemer der skal flytte?
Giv hvert system én af fire beslutninger: nu, senere, blive eller lukke. Tre forhold afgør det, nemlig datas følsomhed, bindingen til den nuværende platform og gevinsten ved at flytte. Fremgangsmåden er sitets egen. Læs sorter jeres systemer.
Hvad går galt, når en virtuel server flyttes?
Sjældent programmerne. Problemerne sidder under dem: manglende drivere, en opstart, der ikke passer, et netkort med nyt navn, krypterede diske og licenser uden ret til at flytte. Platformens egen vejledning og en prøveflytning afslører det meste. Læs virtuelle servere.
Hvorfor bestemmer databasen ofte tidsplanen?
Fordi resten hviler på den. Driver I selv en åben motor, flytter I data og opsætning, men ligger databasen på udbyderens egen motor, skal det først afklares, hvad der overhovedet kan tages med ud. Indtil da venter programmerne. Læs databaser ved flytning.
Kan en applikation bygget på udbyderens funktioner og køer flyttes, som den er?
Nej. Udbyderens funktioner, køer, hændelser og identitet skal skiftes ud med det, den nye platform har, og arbejdet tælles i uger for udviklere og arkitekter. Det giver mening at tage ombygningen bid for bid. Læs applikationer på udbyderens tjenester.
Flytter Microsoft 365 med, når vi flytter vores servere?
Nej. Mail, kontorprogrammer, CRM og løn kører hos leverandøren og bliver dér, medmindre I vælger andre programmer. Skriv det tydeligt i oplægget til ledelsen, så forventningen passer til projektet. Læs SaaS flytter ikke med.
Hvad er datatyngde?
Ordet beskriver, at store datamængder trækker de programmer, der bruger dem, mod sig. Ligger to systemer, der taler sammen, hvert sit sted, rejser hver forespørgsel over nettet, og det kan mærkes på svartid, trafik og drift. Læs datatyngde og svartid.
Er det nok kun at flytte de følsomme systemer?
Ofte, hvis det følsomme kan skilles ud med få forbindelser, og identitet, nøgler, backup og logs flytter med. Er snittet ikke rent, ender I med to miljøer, der begge skal passes, og så kan besværet blive større end gevinsten. Læs delvis flytning.
Hvornår skal et system blive, hvor det er?
Når en flytning ikke kan betale sig. Typiske eksempler er stabile systemer uden følsomme data, systemer låst til tjenester, der kun findes ét sted, og systemer, der snart udskiftes. Skriv begrundelsen ned, så den kan tages op igen. Læs det, der ikke skal flyttes.
Hvor kan det ligge
Hvilke placeringer kan vi vælge imellem?
Sitet regner med seks: EU-region hos en amerikansk udbyder, en amerikansk udbyders suveræne udgave, europæisk public cloud, privat cloud hos en dansk leverandør, colocation og eget serverrum. Forskellen ligger i, hvem der står på de enkelte led, og flere kan bruges side om side. Læs seks placeringer.
Hvad ændrer en EU-region hos en amerikansk udbyder?
Data og den behandling, der hører til regionen, kommer til at ligge i Europa, og brugerne kan få kortere svartid. Tjenester uden regionsbinding, support, dele af sikkerhedsarbejdet og fjernadgang kan dog stadig foregå andre steder, og regionerne har ikke samme udvalg. Læs EU-region hos en amerikansk udbyder.
Hvad betyder suveræn cloud?
Der findes ingen fælles definition. Ordet kan dække placering af data, driften af platformen, ejerskabet af udbyderen eller muligheden for at komme fri af teknologien. Bed altid udbyderen sige, hvilken af de fire betydninger den bruger. Læs hvad er suveræn cloud?.
Hvornår passer en europæisk public cloud?
Godt til systemer på virtuelle maskiner, åbne databaser, containere og objektlager, som ikke læner sig op ad én udbyders særlige tjenester. Dårligere, når I bruger færdige tjenester, den europæiske udbyder ikke har. Hold jeres systemliste op mod kataloget for at se det. Læs europæisk public cloud.
Hvad køber vi, når en dansk leverandør sælger privat cloud?
Spørg, for ordet kan dække dedikeret hardware, en fælles platform med logisk adskillelse eller en ganske almindelig hostingaftale. Platformen under betyder også noget. Sitet har ikke undersøgt, hvad de enkelte danske leverandører mener med ordet. Læs privat cloud.
Hvad er forskellen på hosting, managed hosting og cloud?
Arbejdsdelingen. Ved hosting får I servere og det underliggende, ved managed hosting tager leverandøren også styresystem, opdatering, backup og overvågning, og i cloud bruger I selv en forbrugsafregnet platform. Ordene bruges forskelligt, så aftalen afgør det. Læs hosting eller cloud.
Skal vores data ligge i Danmark?
Det afgør I selv. En dansk adresse flytter bygningen tættere på og kan korte svartiden, mens ejer, drift og kontraktpartens retsforhold er de samme som før. Kravet stammer tit fra en kunde frem for en lov. Læs skal det være dansk?.
Giver det mening at bruge flere cloududbydere?
Det beskytter mod, at én udbyder kan lukke for det hele, fx ved en fejl, en spærret konto, ændrede priser eller et politisk indgreb. Til gengæld skal I kunne drive to platforme, hver med egne værktøjer, rettigheder og aftaler, og det kræver folk, der kan passe dem. Læs én udbyder eller flere.
Skal vores servere stå hos os, i colocation eller i cloud?
De tre modeller lægger ansvaret for bygning, hardware og platform forskellige steder, og ét system kan passe bedst i én model og et andet i en anden. Det oplagte tidspunkt at vælge er, når udstyret eller en aftale alligevel skal fornyes. Læs on premise, colocation eller cloud.
Hvor ligger datacentrene i Danmark?
Der er tre slags. De amerikanske udbydere har anlæg til egne tjenester, colocationcentre lejer plads ud til virksomheders eget udstyr, og hostingleverandører har centre, hvor I køber drift. Kun den midterste slags sælger plads direkte, og sitets eksempler er daterede og ikke fuldstændige. Læs datacentre i Danmark.
Beskytter to regioner hos samme udbyder mod alt?
Nej. Hver form for afstand dækker sin egen hændelse: en anden bygning ved brand og strømsvigt, en anden region ved store regionale fejl, en anden konto ved spærring og en anden udbyder ved alt, der rammer hele udbyderen. Svar derfor hændelse for hændelse. Læs to regioner, to udbydere.
Hvem ejer og driver det
Hvem ejer vores cloud?
Som regel flere. Sitet deler en tjeneste i syv led fra bygningen og strømmen over hardwaren og platformen til driften, supporten og kontraktparten, og ejeren kan være en ny for hvert led. Udbyderens forside fortæller oftest kun om det yderste. Læs syv led.
Hvem ejer datacentret, vores servere står i?
Det kan være tre forskellige: den, der ejer huset, den, der driver centret, og den udbyder, der lejer sig ind og sælger til jer. På udbyderens side står typisk kun den sidste. Læs hvem ejer datacentret?.
Er en hostingleverandør med dansk navn også dansk ejet?
Ikke altid. Flere velkendte danske mærker hører til europæiske koncerner, og flere driftsleverandører har en kapitalfond eller et børsnoteret selskab som ejer. Det er en oplysning, I bør have, fordi ejeren styrer platform, strategi og et eventuelt salg. Læs hosting med dansk navn.
Hvad betyder det, at en europæisk udbyder kører på VMware, Nutanix eller Azure Local?
At en del af driften afhænger af en amerikansk producents licens, opdateringer og partnerprogram, selv om udbyderen er europæisk. Det kan sagtens være et godt valg, når det er klart, hvilket led der er europæisk, og hvad der sker, hvis licensen forsvinder. Læs europæisk udbyder på amerikansk platform.
Hvad er en kontrolplan?
Styringen, hvorfra jeres ressourcer bestilles, ændres og fjernes. Ligger den i et andet land, og ryger forbindelsen, kører maskinerne i Danmark typisk videre, mens ændringer må vente, til styringen er tilbage. Læs kontrolplanen.
Hvem kan logge ind på den platform, vores systemer kører på?
Udbyderens driftsfolk og support og nogle gange også underleverandører. Datacentrets adresse siger intet om, hvor de sidder, så bed om at få oplyst, fra hvilke lande der logges ind, og hvad udbyderen kan dokumentere. Læs hvem kan logge ind?.
Hvad ændrer sig, når datacentret eller hostingleverandøren bliver solgt?
Den første dag som regel intet. Følgerne kommer senere, hvis den nye ejer lægger platforme sammen, udskifter operatøren, rykker supporten eller ændrer tjenesterne, og det er dem, driften skal kunne se komme. Læs datacentret bliver solgt.
Hvordan finder vi selv ud af, hvem der ejer en udbyder?
Kig i hjemmesidens aftryk, på siden om selskabet, på en eventuel investorside og i årsrapporten. Private selskaber oplyser tit ikke deres ejere nogen af stederne, og så skriver I netop det. Det kræver hverken konto eller betaling. Læs undersøg ejerskab selv.
Målestokke og certificeringer
Kan en privat virksomhed bruge EU’s suverænitetsramme?
Ja, og Kommissionen opfordrer også private organisationer til det. De otte mål i Cloud Sovereignty Framework kan bruges som overskrifter i jeres kravark, og spørgsmålene kan skæres ned, da rammen er skrevet til offentlige indkøb. Hvilket SEAL-niveau der passer, afhænger af systemet. Læs suverænitetsrammen i en virksomhed.
Kan vi kræve en EUCS-certificering?
Ikke endnu. Pr. 8. november 2026 er ordningen ikke vedtaget, så der udstedes ingen certifikater. Beskriv i stedet, hvad I vil have dokumenteret, og godtag fx C5, ISO 27001 med omfang, ISAE eller en national kvalifikation. Læs EUCS.
Hvad er C5 og C3A?
Kriteriekataloger fra BSI, det tyske forbundskontor for informationssikkerhed. C5 drejer sig om sikkerhed i cloudtjenester, og C3A fra april 2026 om kundens kontrol over sin cloud. Ingen af dem er et dansk krav, og efter sitets læsning kan en dansk køber alligevel låne fra begge. Læs C5 og C3A.
Dækker hostingleverandørens ISAE-erklæring også datacentret?
Ikke nødvendigvis. En erklæring kan skære datacentret og andre underleverandører fra, så den kun omfatter leverandørens egne kontroller og dens opfølgning. Find ud af, hvilke led der er med, og få resten dokumenteret på anden måde. Læs ISAE fra hosting og datacenter.
Dækker et ISO 27001-certifikat hele udbyderen?
Kun det, der står på certifikatet: bestemte selskaber, adresser og aktiviteter. Tjek derfor, hvem det er udstedt til, og om netop jeres tjeneste og datacenter er med. Læs certifikatets omfang.
Hvordan stiller vi krav til en cloududbyder uden et udbud?
Med et ark på én side og syv felter om placering, ejer og kontrol, nøgler, adgang og support, underleverandører, flytbarhed og dokumentation. Bed om skriftlige svar med kilde, og send det samme ark til flere, så svarene kan sammenlignes. Læs krav på én side.
Ændrer CADA noget for os nu?
Nej, for CADA er kun foreslået. Vedtages det som foreslået, vil der efter sitets læsning komme et offentligt register, som private virksomheder kan slå op i uden at være forpligtet til det, og kritiske sektorer kan senere få pligter. Læs CADA for købere.
Udbyderne efter samme målestok
Hvordan sammenligner sitet cloududbydere?
Hver udbyder får otte faste felter i fast rækkefølge og en dato ved hvert felt. Der uddeles ingen karakterer eller placeringer, og felter uden belæg i selskabets egne kilder står som ikke oplyst. Metoden er sitets egen. Læs sådan vurderes udbyderne.
Hvilke udbydere har sitet beskrevet?
Pr. november 2026 de europæiske STACKIT, OVHcloud, IONOS, Hetzner, Scaleway, Deutsche Telekoms T Cloud Public og Exoscale, tre svenske og fire danske eksempler, de suveræne udgaver fra AWS, Microsoft og Google samt Delos, Bleu og S3NS. Alle har de samme felter, og rækkefølgen er ingen rangering. Læs udbyderne.
Findes der nordiske cloududbydere?
Ja, fx de svenske Safespring, Elastx og Cleura, som alle bygger på åben teknologi og har færre tjenester end de store. Pr. 8. november 2026 oplyser ingen af de tre deres ejere fuldt ud på egne sider. Læs nordiske cloududbydere.
Hvordan vurderer vi en dansk cloud- eller hostingleverandør?
Med samme spørgsmål som til en udenlandsk: ejer, datacentre, platformen under jeres servere og hvem der driver dem. Da sitet ikke har fundet nogen uafhængig oversigt over danske leverandører, er artiklen en metode med daterede eksempler. Læs danske leverandører.
Hvad mangler hos de europæiske udbydere?
Det kommer an på, hvad I selv bruger. Læg jeres liste over tjenester op ad udbyderens katalog, kategori for kategori. Er der huller, kan I drive det manglende selv, købe det hos en anden eller lade systemet blive. Læs tjenester side om side.
Kan man sammenligne OVHcloud og Hetzner direkte?
Kun med forbehold, fordi de hører til forskellige slags. Sitet deler de europæiske i fuld cloud, serverudlejer og specialist, og sammenligninger på tværs af de tre grupper bliver let skæve. Inddelingen rangerer ingen. Læs tre slags europæiske udbydere.
Virtualisering og VMware
Hvilke veje har vi efter Broadcoms overtagelse af VMware?
Fire tekniske: fortsætte, skifte hypervisor på egne servere, lægge de virtuelle maskiner hos en udbyder eller køre dem på en containerplatform. Om vejen holder, afhænger mest af lager, net, backup og driftsfolkene. Læs VMware: fire veje.
Vores hostingleverandør kører VMware. Hvad betyder det for os?
At jeres drift hænger på en aftale mellem leverandøren og Broadcom, som I ikke ser og ikke kan påvirke. Find ud af, hvilke led der afhænger af partnerstatus, og bed leverandøren beskrive, hvad der sker, hvis den status ændres. Læs VMware hos hostingleverandøren.
Kan det være rigtigt at blive på VMware?
Ja, hvis platformen er stabil, driftsfolkene kender den godt, og vigtige produkter fra tredjepart kun understøttes dér. Gør det til en beslutning med dato, og byg den på målinger taget inden næste fornyelse. Læs bliv på VMware.
Hvad kræver Proxmox VE i en virksomhed?
Ifølge producenten mindst tre noder i klyngen, et særskilt net til lager og klynge, en ansvarlig for driften og en supportaftale. Producenten er østrigsk, koden er åben, og support købes som abonnement. Læs Proxmox i virksomheden.
Kommer vi væk fra en amerikansk producent med Nutanix?
Nej. I skifter platform og producent, og den nye producent har også adresse i USA og sin egen licensmodel. Nutanix passer til den, der ønsker lager, net og hypervisor samlet hos én leverandør. Læs Nutanix.
Hvordan sammenligner vi hypervisorer?
Brug seks felter: licens, ejer og land, support, prismodel i ord, lager og backup samt kravet til jeres drift. Artiklen fylder dem ud for otte platforme med opslag fra 8. november 2026 uden at kåre nogen. Læs hypervisorer efter samme målestok.
Kan vores Windows Server- og SQL Server-licenser følge med?
Det afgøres af, om I har aktiv Software Assurance eller abonnement. Mangler begge dele, har I færre muligheder, og særlige regler gælder hos de store amerikanske udbydere. Jeres aftale går forud, og konkrete spørgsmål tages med en licensrådgiver. Læs Windows- og SQL-licenser.
Virker vores backup efter et skifte af hypervisor?
Ikke for de maskiner, der flytter, hvis backupen tager kopier gennem VMware’s grænseflade. Værktøjet skal kunne den nye platform eller skiftes ud, og en gendannelse på det nye sted skal være prøvet, før de gamle kopier pakkes væk. Læs backup efter hypervisorskiftet.
Hvad betyder et VMware-skifte for driftsfolkene?
At de skal sætte sig ind i en ny platform, samtidig med at den gamle er i drift, og være klar til at tage vagten, før de kritiske systemer rykker. Den del af skiftet står sjældent i et produktblad og kan vare længere end selve konverteringen. Læs driftsfolkene efter VMware.
Kubernetes og containere
Hvad skiller udbyderne af managed Kubernetes i Europa?
Sjældent Kubernetes selv. Forskellene findes i tempoet for nye versioner, ansvaret for kontrolplanen, koblingen af lager og net og den support, der følger med. Læs managed Kubernetes i Europa.
Gør Kubernetes os flytbare?
Ikke af sig selv. Alle konforme udbydere forstår beskrivelsen af jeres applikationer, mens bindingen sidder i alt det, der vælges omkring klyngen, fx data, adgang, trafik og de tjenester hos udbyderen, applikationerne kalder. Læs Kubernetes og flytbarhed.
Hvad skal vi selv levere, når Kubernetes kører på egne servere?
Det, udbyderen før stillede til rådighed: især kontrolplanen, en load balancer, vedvarende lager og faste opgraderinger. Uden det får klyngen ingen svar, når den beder om et volumen eller en adresse. Læs Kubernetes on premise.
Hvorfor er data det svære, når en klynge skal flytte?
Selve klyngen kan bygges op igen fra manifesterne. Volumener og databaser skal derimod kopieres, holdes ajour og genskabes på et andet lager uden tab, og volumenerne er bundet til den lagerdriver, klyngen bruger i dag. Læs data i Kubernetes.
Har vi brug for Kubernetes?
Mange kan nøjes med containere på et par virtuelle servere eller en platformstjeneste. Kubernetes betaler sig, når mange tjenester skal skaleres hver for sig, og et team kan passe platformen året rundt. En mindre platform kan gøre en flytning lettere. Læs har I brug for Kubernetes?.
Datacenter og colocation
Hvad skal vi kræve af et colocationcenter?
Krav til grænsefladen mellem jer og centret: strøm, køling, adgang, hjælp på stedet og forbindelser. Centret passer bygningen, og I passer udstyret og alt, der kører på det. Læs colocation.
Hvad skal blive lokalt i produktionen?
Systemer, der styrer maskiner og anlæg, skal kunne køre, selv om forbindelsen ud af huset er nede, og bliver derfor stående, når resten flytter. Det, der skal afklares, er, hvad der står ved siden af dem, og hvem der passer det lokalt. Læs edge i produktionen.
Backup og lagring
Hvor skal backupkopien ligge?
Et sted, der går fri af det, der kan ramme produktionen. Vælg ud fra sted, konto, operatør og jurisdiktion, og vær opmærksom på kopier, der ligger fysisk andetsteds og alligevel deler konto eller administrator med det, de skal beskytte. Læs backup i Europa.
Hvad betyder 3-2-1-1-0?
Tre kopier på to slags medier, hvoraf én ligger et andet sted og én er låst eller afkoblet, og ingen fejl, når gendannelsen prøves. Reglen er formuleret af en producent og er ingen standard. Den giver driften fem spørgsmål at tage enkeltvis. Læs 3-2-1-1-0.
Hvad skal ordet uforanderlig backup dække?
Ordet bruges om en lås i selve lageret, en særskilt konto og en kopi helt uden net, og de tre beskytter mod forskellige ting. Spørg først, hvem der stadig kan slette, og på hvilken måde. Læs uforanderlig backup.
Betyder S3-kompatibel, at alt virker som hos Amazon?
Nej. Lageret forstår de grundlæggende kald, og de manglende funktioner skifter fra lager til lager. Der er heller ingen fælles standard at certificere efter, så læs ordet som en liste over understøttede kald, og test før et skifte. Læs S3-kompatibel.
Hvor kan en backup af Microsoft 365 ligge?
Tre steder: hos Microsoft, hos en tjeneste, der leverer backup, eller i et lager efter jeres eget valg. Placeringen afgør, hvem der passer kopien, hvilket land den står i, og om den rammes af det samme som originalen. Læs backup af Microsoft 365.
Hvem ejer backupsoftwaren?
Pr. november 2026 har Insight Partners ejet Veeam siden 2020, EQT er meddelt som flertalsejer af Acronis, og Keepit er dansk. For Commvault og Rubrik kunne ejerne ikke læses hos selskaberne selv. Ejeren hører hjemme i jeres dokumentation sammen med kontraktpart og placering. Læs hvem ejer backupsoftwaren?.
Skal vi skifte backupværktøj, når vi skifter hypervisor?
Ikke nødvendigvis. Veeam Backup & Replication 13 understøtter ifølge Veeam selv bl.a. Proxmox VE, XCP-ng, XenServer, Nutanix AHV og Hyper-V. Hvilke alternativer der giver mening, afhænger af platformene, og sitet har ikke sammenlignet funktioner. Læs alternativer til Veeam.
Er en NAS nok som backup?
Den kan være, hvis den er én kopi blandt flere, der findes en kopi uden for huset, og nogen har ansvaret for at passe den. Er den eneste kopi, eller står den i rummet med det, den skal beskytte, rækker den ikke. Læs NAS i virksomheden.
Hvor hurtigt kan vi få data tilbage fra cloud?
Det ved I først, når I har målt det. Lagerklasse, båndbredde, udbyderens grænser for kald og mængden af data bestemmer tiden. Prøv det i ro, så svaret ikke kommer midt i en hændelse. Læs gendannelse fra cloud.
Det, der binder
Hvad er forskellen på BYOK, HYOK og HSM?
BYOK betyder, at I laver nøglen og afleverer den til udbyderen, HYOK, at nøglen bliver hos jer, og HSM, at den ligger i særlig hardware. Jo mere kontrol, jo mere drift, og jo flere af udbyderens tjenester mister adgangen til data. Læs nøgler i cloud.
Løser kryptering før upload spørgsmålet om udbyderens adgang?
Udbyderen kan ikke læse data, fordi nøglen aldrig forlader jer. Det kan dens tjenester heller ikke, og derfor egner metoden sig til lagring og backup, mens data, der skal bearbejdes i cloud, passer dårligt. Læs kryptering før upload.
Hvorfor skal DNS, CDN og DDoS-beskyttelse med i planen?
Al trafik løber igennem dem, før den rammer serverne, og de bliver tit flyttet til sidst eller aldrig. Så bliver en del af afhængigheden siddende hos den gamle udbyder. Hver af de tre har sin egen rækkefølge. Læs DNS, CDN og DDoS.
Hvad binder to miljøer sammen?
Net mellem miljøerne, navneopslag, der virker begge veje, og én identitet til begge steder. Uden de tre er hybrid drift ikke mulig, og de bliver tit glemt i regnestykket. Læs forbindelsen mellem miljøer.
Hvor kan SAP ligge?
Fire steder: eget datacenter, en hostingpartner, SAP’s egen cloud eller en stor cloududbyder i samarbejde med SAP. Aftaleformen afgør, hvor meget I selv bestemmer, og i SAP’s cloudaftaler vælger SAP i høj grad infrastrukturen. Læs SAP: placeringen.
Kan en Oracle-database køre hos en europæisk udbyder?
Den kan køre uden for Oracle Cloud, og licensbehovet følger stedet. I det politikdokument, sitet har læst, figurerer europæiske udbydere ikke blandt de godkendte cloudmiljøer, så tag spørgsmålet med Oracle eller en licensrådgiver. Læs Oracle-databaser.
Skiftet
Hvilke måder findes der at flytte et system på?
Uændret, med tilpasninger eller ombygget til den nye platform. Hertil kommer tre udfald uden flytning: systemet bliver, lukkes eller afløses. Valget træffes system for system. Læs flyt, tilpas eller byg om.
Hvad skal flytte først?
Fundamentet. Netværk, identitet og backup hos den nye udbyder skal være på plads, inden første system rykker, ellers skal det ofte flyttes eller opsættes igen. Læs rækkefølgen.
Hvad er et forstudie?
En afgrænset opgave, der giver ledelsen svar på, om infrastrukturen skal flyttes, hvilke dele, og hvad det vil kræve. Det slutter med en beslutning, også hvis den lyder på at blive, og ligger før enhver tilbudsrunde. Læs forstudiet.
Hvad skal en pilot hos en ny udbyder bevise?
At den nye infrastruktur kan bære jeres systemer med hensyn til ydelse, net, daglig drift og gendannelse. Skriv kriterierne, før piloten starter, så den kan bestås eller dumpe. Læs pilot hos ny udbyder.
Følger sikkerhedsopsætningen med til den nye udbyder?
Nej. Rettigheder, netregler, nøgler og overvågning er sat op med den gamle udbyders værktøjer og virker ikke hos den nye, selv om opsætningen kan eksporteres. Sikkerheden skal bygges igen. Læs sikkerhedsmodellen.
Hvad skal vi måle efter flytningen?
Det, der først viser sig med tiden: belastning i travle perioder, de første regninger, den første gendannelse i alvor og samarbejdet, når noget går galt. Sitet foreslår 90 dage, så tre månedsafslutninger kommer med. Læs de første 90 dage.
Hvordan vælger vi en partner til flytningen?
Se på to ting: teknisk kunnen inden for net, lagring, virtualisering og backup, og åbenhed om partnerens egne interesser i, hvor I lander. Det sidste vejer tungt, fordi partneren kan påvirke valget af placering. Læs vurder en infrastrukturpartner.
Økonomi og business case
Hvordan laver vi en business case for at flytte infrastruktur?
Sammenlign de realistiske placeringer med samme omfang og samme tidshorisont, og lad det at blive stå som et selvstændigt alternativ med egne poster. Opstillingen går fra situation over muligheder, poster og usikkerhed til beslutning. Læs business case.
Hvordan sammenligner vi TCO for cloud, colocation og egen drift?
Brug samme poster, samme horisont og samme krav til oppetid og gendannelse i alle tre. Artiklen giver posterne pr. placering, og I sætter selv tal på. Efter sitets læsning fanger TCO hverken binding, værdien af et alternativ eller tidspunktet. Læs TCO uden beløb.
Hvilke engangsposter kommer der ved en flytning?
Forarbejde, ombygning, prøveflytning, dataoverførsel, perioden med to miljøer, licenser og bindinger, der brydes, uddannelse og afvikling af det gamle. Hold dem i en kolonne for sig, så den løbende drift på det nye sted kan ses tydeligt. Læs engangsposterne.
Skal vi betale efter forbrug eller fast?
Lad belastningen afgøre det. Jævn belastning passer til fast pris eller reservation, og belastning, der svinger eller kun varer kort, passer til forbrug. Driften ved, hvilken slags I har. Læs fast pris eller forbrug.
Forsvinder betalingen for udgående data i 2027?
Kun når I skifter. Efter 12. januar 2027 er det forbudt for en udbyder at opkræve gebyr for de data, I tager med, når I forlader den. Ved samtidig brug af to udbydere må den fortsat tage betaling, der dækker dens omkostninger. Læs udgående data.
Hvornår skal vi flytte, når vi har rabataftaler?
Følg bindingernes udløb. Det, der er dækket af en lang binding, kommer sidst, og det, der er frit eller snart bliver det, kommer først. Læs rabataftaler ved skiftet.
Hvordan sammenligner vi priser fra to udbydere?
På samme ydelse, samme service og samme periode. Beskriv behovet først, og lad alle udbydere prissætte netop det, fordi forskellene ofte gemmer sig i redundans, support, trafik og det arbejde, der lander hos jer. Læs sammenlign udbydere rigtigt.
Hvilke gevinster ved en flytning kan dokumenteres?
Svar på kundekrav om placering, færre afhængigheder og et oprydet og dokumenteret miljø. Mål udgangspunktet før flytningen og igen efter, så gevinsten kan vises. Grupperingen er sitets egen. Læs det, flytningen giver.
Hvad skal et beslutningsoplæg om placering indeholde?
Et klart valg for et afgrænset sæt systemer og det, hver mulighed betyder for drift, økonomi og risiko. Skriv kort og konkret, fordi læserne ikke selv skal drive resultatet. Læs beslutningsoplægget.
Årsager
Ændrer geopolitik noget for alle vores systemer?
Nej. Det betyder noget for de få systemer, hvor en fremmed stat, der får fat i data, eller en tjeneste, der pludselig stopper, ville gøre stor skade. De andre kan som regel blive stående, mens kræfterne bruges på de få. Læs geopolitik i infrastrukturen.
Kan arkitekturen ændre jurisdiktionen?
Til dels. Hvor data og kopier ligger, hvem der har nøglerne, og hvem der kan logge ind, kan I styre. Det, der følger kontraktparten og dens ejer, ændrer kun et skifte af kontraktpart. Læs jurisdiktion i arkitekturen.
Kræver reglerne, at vi bruger en europæisk cloud?
Ikke generelt i de regler, sitet har gennemgået. De kræver, at I kender leverandørerne, vurderer risikoen og dokumenterer beslutningen, og det kan føre til skift for enkelte systemer. Spørg altid efter paragraffen eller kontraktpunktet bag kravet. Læs compliance som grund.
Hvornår er prisen en god grund til at flytte?
Typisk ved jævn belastning, store datamængder og meget udgående trafik. Ved svingende belastning, mange færdige tjenester eller et lille driftshold peger prisen sjældnere den vej. Mønstrene er pejlemærker, og regnestykket skal laves med jeres egne tal. Læs prisen som grund.
Hvad gør vi med Exchange og Windows Server, der når slutdatoen?
Tre veje: opgradere på stedet, flytte til producentens cloud eller lægge driften et europæisk sted, hvor opgraderingen stadig skal laves. Ifølge Microsofts livscyklussider, læst 8. november 2026, er den udvidede support slut for Exchange og SharePoint 2016 og 2019, og Windows Server 2016 følger i januar 2027. Læs produktstop.
Det, der sætter arbejdet i gang
Er udskiftningen af servere et godt tidspunkt at se på placeringen?
Ja, for udstyret skal alligevel købes og sættes op, og det koster lidt ekstra at se på alternativer, før ordren går af sted. Svaret kan sagtens blive nyt udstyr på samme adresse. Læs serverne skal udskiftes.
Hvad skal driften have klar, før cloudaftalen fornyes?
Forbruget opgjort pr. system, et overblik over de tjenester, arkitekturen bruger, og et forsøg med mindst ét system et andet sted. Så ved ledelsen, hvad den skriver under på. Læs cloudaftalen fornyes.
En kunde kræver europæisk hosting. Hvad svarer vi?
Beskriv infrastrukturen led for led med kilde og dato: placering af data, hvem der driver, hvem der har adgang, og hvem der er kontraktpart. Bruger I en amerikansk udbyder, så sig det ligeud, og vis, hvilke led der er europæiske. Læs kunden kræver europæisk hosting.
Hvornår skal placeringen indgå i valget af et nyt system?
Før underskriften. Spørg, hvor systemet kan køre, hvem der skal drive det, og hvordan I får data ud igen. Lad svarene tælle med, fordi placeringen er svær at rykke bagefter. Læs nyt system.
Hvad skal være på plads, når hostingaftalen udløber?
En rettidig opsigelse, en ny placering, der er klar, en periode med drift begge steder og en aftale om, hvad der sker med data, kopier og det udstyr, der står tilbage. Planlæg baglæns fra den dato, aftalen fastsætter. Læs hostingaftalen udløber.
Jeres IT-organisation
Hvad skal vi beslutte, når vi ikke har en IT-afdeling?
Hvilke krav placeringen skal opfylde, og så tre skriftlige svar fra IT-leverandøren: hvor systemerne kører, hvem der har adgang, og hvordan I får data ud igen. Resten kan overlades til leverandøren. Læs uden IT-afdeling.
Hvor meget kan én IT-chef flytte?
Et system eller én slags infrastruktur ad gangen, så længe resten er stabilt, og leverandørerne tager det praktiske. Skal der mere til, må dele af driften eller projektet købes ude, og det afgøres, inden arbejdet går i gang. Læs med en IT-chef.
Kan vi drive vores egen platform med egne IT-folk?
Ja, når holdet kan dække vagt, ferie og sygdom, og teknologien kendes af flere end én. Opgaver, holdet ikke kan dække døgnet rundt, eller som kræver specialister, købes som tjeneste. Læs med egne IT-folk.
Fra den platform, I står på
Hvad er anderledes ved at flytte fra AWS?
Mængden af tjenester. Et AWS-miljø kan bruge mange af AWS’ egne byggesten, og hver enkelt skal have en afløser i målarkitekturen, inden noget flytter. Begynd med et kort over det, I bruger. Læs fra AWS.
Hvad sker der med identiteten, når vi flytter fra Azure og bliver på Microsoft 365?
Den bliver i Entra ID, fordi Microsoft 365 bruger det til brugere og login. Den nye platform skal så enten have tillid til Entra ID eller køre en selvstændig identitet parallelt, og netop det valg vejer tungest i målarkitekturen. Læs fra Azure.
Kan hybrid være en varig løsning?
Ja, hvis grænsen mellem siderne følger data og kan dokumenteres og holdes i driften. Det følsomme og det kritiske står hos jer eller en europæisk udbyder, og det, der skal kunne vokse hurtigt, hos en hyperscaler. Læs hybrid som varig løsning.
Regler
Hvad lover Data Act med funktionel ækvivalens?
At en udbyder af ren infrastruktur gør det, der med rimelighed kan forventes, så jeres løsning kan nå et tilsvarende resultat hos den nye udbyder: data, dokumentation, kapacitet og teknisk hjælp. Ombygningen er stadig jeres opgave. Læs funktionel ækvivalens.
Fjerner Data Act gebyrerne, når vi bruger to udbydere samtidig?
Nej. Ved parallel brug må udbyderen stadig tage betaling for udgående data, når betalingen ikke overstiger dens egne omkostninger. Forbuddet fra 12. januar 2027 gælder skift. Læs parallel brug af udbydere.
Gælder Data Act, når vi flytter hjem til egne servere?
Ja. Forordningen omfatter også skift til kundens egen infrastruktur med de samme frister. Efter sitets læsning følger retten til hjælp med funktionel ækvivalens dog ikke med hjem. Læs Data Act ved flytning hjem.
Hvad kan vi spørge en udbyder om efter Data Act, før vi skriver under?
Bed om skifteaftalen på skrift, om formater og begrænsninger, om jurisdiktion for hver tjeneste, om gebyrer og sanktioner ved tidlig opsigelse og om regler, der ikke gælder for tjenesten. Spørgsmålene gælder europæiske og amerikanske udbydere ens. Læs Data Act før valget.
Er vores hostingleverandør omfattet af NIS2?
Det kan den være, fordi cloud, datacentertjenester og administrerede IT-tjenester står i lovens bilag, og en leverandør af en vis størrelse har egne pligter. Jeres egen pligt over for leverandørkæden består. Om netop jeres leverandør er omfattet, er et spørgsmål til den selv eller til advokat. Læs NIS2 og hostingleverandøren.
Kræver NIS2, at vi bruger en europæisk cloud?
Ikke efter lovens ordlyd. Den danske NIS2-lov siger intet om, at systemer eller data skal ligge i EU, så placeringen hører til jeres egen risikovurdering. Et sådant krav kan komme fra en sektorregel eller en kunde, og sitet har ikke gennemgået sektorbekendtgørelserne. Læs NIS2 og europæisk cloud.
Hvad betyder DORA for placeringen af en finansiel virksomheds cloud?
DORA peger ikke på en bestemt placering. Før kritiske funktioner lægges ud, skal virksomheden vurdere, hvor svær udbyderen er at erstatte, og hvad tredjelande betyder for data og underleverandører. Reglerne gælder kun finansielle enheder, og andre kan låne dem som model. Læs DORA og cloud.
Hvad betyder Datatilsynets cloudvejledning for driften?
Et overblik over, hvor persondata befinder sig, og hvem der kan komme til dem, og en arkitektur, der kan klare sig uden en tjeneste, der må vælges fra. Datatilsynets vejledning stammer fra marts 2022, og tilsynet har skrevet, at siden skal opdateres. Læs Datatilsynet og cloud.
Er det en overførsel, når supporten ser data fra et land uden for EU?
Ja, sådan ser Datatilsynet på det, også når data står i et europæisk datacenter. Supportmodellen og administratoradgangen tæller derfor lige så meget som serverens adresse. Læs fjernadgang er en overførsel.
Regulerede brancher
Findes der et krav om placering i forsyningssektoren?
Ja, for de største virksomheder i energisektoren, hvor servere og datacentre bag forsyningskritiske systemer skal stå i EU- eller EØS-lande. Kravet rammer kun de to øverste niveauer, og andre virksomheder i forsyning og produktion vælger efter egen vurdering. Læs forsyning og OT.
Infrastruktur til AI
Hvordan kan en virksomhed få GPU-kapacitet i Europa?
Fire veje: leje af en server med GPU, GPU-instanser efter forbrug i en europæisk cloud, egne servere med GPU i jeres rack eller en ansøgning om adgang via EU’s AI-fabrikker. Brugsmønstret og spørgsmålet om, hvem der driver kapaciteten, afgør valget. Læs GPU i Europa.
Kan vores serverrum klare en GPU-server?
Det skal bekræftes, før I køber. Producentens dokumentation viser, at én server kan bruge over ti kilowatt, så strøm pr. rack, køling, gulvets bæreevne og vagt skal passe. Læs GPU i eget rack.
Driften efter skiftet
Hvad skal vi læse i en serviceaftale?
Hvad oppetiden omfatter, hvilken periode den måles over, og hvilken kompensation I får. Supporten har sine egne løfter, og ophøret skal også stå der. Det gælder for europæiske udbydere som for alle andre. Læs serviceaftalen.
Hvordan prøver vi en udbyders support?
Find ud af, hvem der svarer om natten og i weekenden, på hvilket sprog og hvilken kanal, og hvor hurtigt en sag eskaleres. Hos en mindre udbyder er det måske en dansk partner, der tager telefonen. Prøv supporten, inden I binder jer. Læs support og sprog.
Hvilke dele af hostingaftalen skal driften læse?
Serviceniveau, placering, underleverandører, adgang til jeres miljø og vilkår for ophør. De dele styrer hverdagen og afgør, om I kommer videre, når aftalen slutter. Læs hostingaftalen.
Skal en europæisk udbyder også kunne forlades?
Ja. Et skifte fjerner én afhængighed og skaber en ny. Data Act gælder lige så meget over for en europæisk udbyder, og resten handler om, hvordan miljøet bygges og beskrives fra starten. Læs også den europæiske skal kunne forlades.
Rådgivning
Hvilken vurdering skal komme først?
Kortlægningen af afhængigheder: udbydere, lande, tjenester og aftaler. Når den ligger klar, kan I vurdere, hvad der skal flytte, hvorhen og med hvilken indsats, og meget kan ende med at blive. Læs vurdering før flytning.
Hvem kan svare uvildigt på, hvor vores infrastruktur skal ligge?
En, der hverken tjener på det ene eller det andet svar. Hostingleverandører og migreringspartnere ved meget og har samtidig en interesse i, at noget flytter, så de passer bedst ind, når placeringen er valgt. Læs uvildig eller leverandør.
Hvad skal vi have klar til en gennemgang af infrastrukturen?
Seks slags materiale: systemliste, aftaler og regninger, en tegning af arkitekturen, et overblik over adgangene og en beskrivelse af backuppen. Så kan gennemgangen ske uden installation og uden adgang til produktionen. Læs forbered materialet.
Hvad kan Nielco IT hjælpe med?
To ydelser. Jurisdiktions- og afhængighedsvurderingen viser, hvilke udbydere og lande jeres infrastruktur hviler på, og Exit-rådgivning giver en plan for, hvordan I kommer ud af hvert kritisk system, afprøvet sammen med jer. Flytningen står andre for. Læs Rådgivning.
Anbefaler sitet bestemte udbydere?
Nej. Udbyderne er daterede eksempler, beskrevet ens og uden rangering, og ingen liste er fuldstændig. Det kan lige så godt ende med, at I bliver, hvor I er. Læs sådan vurderes udbyderne.
Senest gennemgået: november 2026.
Næste skridt
Find det spørgsmål, der ligger tættest på jeres situation, og læs artiklen bag svaret.
Læs også: Rådgivning · Ordliste
→ Kontakt · Tlf. 70 13 63 23 · Jurisdiktions- og afhængighedsvurdering hos Nielco IT
Overvejer I at flytte infrastruktur til Europa?
Skriv kort, hvilke systemer eller hvilken platform det drejer sig om, og hvad der sætter spørgsmålet i gang. Så vender jeg tilbage. Rådgivningen er uvildig og uafhængig, og Nielco IT har ingen forhandleraftaler.
