Når I bruger to cloududbydere side om side, må udbyderen fortsat tage betaling for data, der sendes ud, så længe betalingen højst dækker udbyderens egne omkostninger. Forbuddet mod skiftegebyrer fra 12. januar 2027 gælder skift, og en arkitektur, hvor data løbende går mellem to udbydere, er et andet tilfælde i forordningen.
Misforståelsen opstår let, når “egress”, altså betaling for udgående data, omtales, som om Data Act fjerner den helt. Artiklen forklarer forskellen set fra den, der skal drive to miljøer på samme tid. Bestemmelserne er gengivet forenklet, og vores egen læsning er markeret.
To situationer i samme forordning
Data Act (dataforordningen), forordning (EU) 2023/2854, skelner mellem at skifte og at bruge flere tjenester parallelt. Ved et skift opsiger kunden en tjeneste, og data og digitale aktiver flyttes væk, enten til en ny udbyder eller hjem i eget miljø. Overførslen sker én gang.
Betragtning 99 beskriver parallel brug som situationen, hvor kunden bruger flere tjenester samtidig uden at opsige nogen af dem for at skifte. Her kan udgående overførsel være en løbende aktivitet. Betragtningen nævner selv multicloudstrategier og henviser til DORA, hvor finansielle virksomheder kan have grunde til at sprede sig.
Hvad art. 34 siger
Art. 34, stk. 1, lader en række af skiftereglerne gælde tilsvarende ved parallel brug. Det drejer sig om art. 23 og 24, dele af art. 25, stk. 2, og art. 30, stk. 2 til 5. Udbyderen må altså heller ikke her lægge hindringer i vejen, og pligterne om åbne grænseflader og eksport i et brugbart format følger med.
Art. 34, stk. 2, er den bestemmelse, der fylder i driften. Ved parallel brug kan udbyderen tage gebyrer for udgående dataoverførsel, men kun for at dække påløbne omkostninger og uden at overstige dem. Betragtning 99 siger, at det også gælder efter tre år fra ikrafttræden. Kommissionens FAQ, punkt 54, siger det samme, og det gør bilag VI til Kommissionens standardvilkår for cloud, Henstilling (EU) 2026/2394.
Gebyrforbuddet i art. 29 fra 12. januar 2027 gælder altså skift. Ved parallel brug står art. 34, stk. 2, ved magt efter den dato. Gebyret skal holde sig inden for udbyderens omkostninger. Opgørelsen af omkostningen er ikke beskrevet i det, vi har læst.
Funktionel ækvivalens er ikke med i opregningen
Art. 30, stk. 1, om funktionel ækvivalens for infrastrukturtjenester er ikke blandt de bestemmelser, art. 34 lader gælde ved parallel brug. Det er en gengivelse af opregningen. Hvad udeladelsen betyder i praksis, har vi ingen kilde til, og vi gætter ikke. Afhænger jeres arkitektur af svaret, så tag det med til jeres advokat. Selve reglen er beskrevet i Funktionel ækvivalens.
Hvornår er det parallel brug?
Forordningen giver ikke en teknisk grænse, og det er vores læsning, at det afgøres af, hvad I gør. Tre mønstre kan findes i en infrastruktur:
- To miljøer, der udveksler data løbende, fx en database hos én udbyder og analyse hos en anden.
- Backup eller reservekopi hos en anden udbyder, som modtager data hver nat.
- En overgang, hvor det gamle og det nye miljø kører samtidig, før det gamle lukkes.
De to første er efter ordlyden parallel brug. Den tredje er sværere. Den kan være en del af et skift, hvis I har meddelt, at I skifter, og overførslen sker i den aftalte overgangsperiode. Kører de to miljøer side om side i måneder uden en meddelt opsigelse, kan det ligne parallel brug. Grænsen er uafklaret i vores kilder. Notér derfor datoen, hvor skiftet blev meddelt. Fristerne for et skift står på exit-plan.dk.
Hvad det betyder for arkitekturen
Hver gang data krydser grænsen mellem to udbydere, kan der komme en regning. Det taler for at lægge de dele af et system, der taler meget sammen, hos samme udbyder, og lade forbindelsen mellem udbyderne bære det, der skal over med lav hyppighed. Datatyngde, altså at store datamængder trækker resten af systemet med sig, er behandlet i Datatyngde og svartid.
For en driftsansvarlig er det praktiske greb at måle trafikken ud af hvert miljø pr. system, før arkitekturen lægges fast. Uden den måling kan ingen sige, om en delt løsning er billig eller dyr i drift. Hvordan posten indgår i økonomien, står i Udgående data, og hvordan udbydernes egne ordninger virker, står på vendor-lock-in.dk.
Hvad det kræver, og hvad det koster at lade være
Målingen af udgående trafik pr. system tager en driftsperson nogle dage, hvis overvågningen allerede logger netværkstrafik. Ellers skal den sættes op først og køre i mindst en måned, så variationen ses. Hertil kommer en gennemgang af prisbladet hos hver udbyder, så I ved, hvordan udgående trafik afregnes, og om den er en del af en inkluderet mængde.
Lader I være, kan en arkitektur med to udbydere blive bygget på en antagelse om, at trafikken mellem dem bliver uden betaling efter januar 2027. Den antagelse holder ikke for løbende trafik. Posten dukker så op i driften i stedet for i beslutningen, og den vokser med datamængden.
Det skal I lade være med
- At regne parallel trafik som skifte · art. 34, stk. 2, gælder også efter 12. januar 2027.
- At lægge tæt koblede dele hos to udbydere · hver krydsning kan koste.
- At lade overgangsperioden flyde · skriv ned, hvornår skiftet er meddelt.
Det skal valget kunne vise
- ☐ Udgående trafik pr. system og pr. miljø, målt over mindst en måned.
- ☐ Hvordan hver udbyder afregner udgående data i dag.
- ☐ Hvilke dataflow der er parallel brug, og hvilke der hører til et skift.
- ☐ Dato for meddelelse om skift, når et skift er besluttet.
Kilder
- Forordning (EU) 2023/2854 (Data Act): art. 29, art. 34 og betragtning 99. Læst november 2026.
- Kommissionens Henstilling (EU) 2026/2394: bilag VI om skift og exit. Ikkebindende.
- Kommissionens FAQ om Data Act, version 1.4: punkt 54. Vejledende.
Senest gennemgået: november 2026.
Næste skridt
Find de dataflow, der i dag krydser mellem to udbydere eller mellem cloud og jeres egne servere. Det er dem, der skal måles først.
Læs også: Hybrid cloud: to driftsmodeller, der skal leve sammen · Hybrid som varig løsning
→ Kontakt · Tlf. 70 13 63 23 · Jurisdiktions- og afhængighedsvurdering hos Nielco IT
