Et skifte til en europæisk udbyder løser et problem og skaber en ny afhængighed, så den nye placering skal kunne forlades lige så godt som den gamle. Data Act giver de samme rettigheder over for en europæisk udbyder som over for alle andre, og resten afhænger af, hvordan I bygger og dokumenterer jeres miljø fra første dag.
Artiklen er til den, der har valgt eller overvejer en europæisk udbyder, og som vil undgå at stå samme sted om nogle år. Reglerne er gengivet forenklet, og forslag er markeret som forslag.
Hvorfor spørgsmålet også gælder her
En mindre udbyder kan have færre kunder, færre datacentre og færre medarbejdere end de største. Det kan give tæt kontakt og en tjeneste tilpasset jer. Det giver også risici, der ser anderledes ud. Udbyderen kan blive opkøbt, og en ny ejer kan lægge platforme sammen eller ændre strategi. Den kan holde op med en tjeneste, I bruger. Og den kan i værste fald gå konkurs.
Ingen af delene er særligt for europæiske udbydere. Pointen er, at et skifte begrundet i afhængighed ikke må ende i en ny afhængighed, ingen har tænkt over.
Det, Data Act giver jer
Data Act (dataforordningen) kapitel VI gælder alle udbydere af databehandlingstjenester, dvs. cloudtjenester, til kunder i EU, uanset hvor udbyderen hører hjemme. En europæisk udbyder har altså de samme pligter som en amerikansk. I korte træk skal den fjerne hindringer for skift (art. 23), tilbyde en skriftlig aftale med frister og en opregning af, hvad der kan tages med (art. 25), og oplyse om formater og kendte begrænsninger (art. 26). Fra 12. januar 2027 må den ikke tage skiftegebyrer (art. 29). Fristerne står på exit-plan.dk.
Én undtagelse kan ramme mindre udbydere særligt. Art. 31, stk. 1, undtager skræddersyede løsninger, som udbyderen ikke udbyder i stor skala til andre. Her gælder bl.a. gebyrforbuddet i art. 29 ikke. Har I fået en løsning skræddersyet af en mindre udbyder, kan den falde ind under undtagelsen. Det afgøres konkret, og udbyderen skal oplyse det før aftalen (art. 31, stk. 3).
Det, forslaget til ændring siger
Rådet vedtog 22. oktober 2026 sit forhandlingsmandat til Digital Omnibus, et forslag til ændring af bl.a. Data Act. Mandatet foreslår undtagelser for små og mellemstore udbydere, men kun for andre tjenester end infrastruktur og kun for aftaler indgået senest 12. september 2025. Små europæiske udbydere af infrastruktur er altså ikke undtaget i forslaget. Det er et forslag, Parlamentet har ikke taget stilling, og intet er ændret pr. november 2026.
Frivillige løfter og deres grænser
Udbydere kan give egne løfter om, at kunder kan komme ud, og nogle henviser til frivillige kodekser. Data Act’s betragtning 79 forklarer, hvorfor EU valgte lovpligtige regler. Tidligere frivillige rammer om skift fik begrænset udbredelse, og der manglede åbne standarder og grænseflader.
En af rammerne, SWIPO, blev sat i gang af Kommissionen i 2018 med arbejdsgrupper for skift. Foreningens adresse førte i november 2026 til en kommerciel side hos en anden virksomhed, og foreningens nuværende status kunne vi ikke finde. Et løfte med henvisning til en sådan ramme er en erklæring fra udbyderen. Lovens pligter er det, I kan holde udbyderen op på.
Det, I selv skal have på plads
Reglerne giver retten. Evnen til at bruge den ligger i jeres eget miljø. Fire greb gør det muligt at forlade også den nye udbyder:
- Byggesten frem for særlige tjenester. Jo mere der kører på virtuelle servere, almindelige databaser og objektlager med en kendt grænseflade, jo lettere er det at flytte igen.
- Opsætningen som kode. Netværk, servere og adgang beskrevet i værktøjer, der kan bruges hos flere udbydere. Se Terraform og OpenTofu.
- Backup et andet sted. En kopi af data hos en anden udbyder eller hos jer selv, så adgangen ikke afhænger af, at udbyderen kører. Se To datacentre, to regioner, to udbydere.
- En skrevet plan. Hvad der skal ske, hvis udbyderen bliver solgt, stopper en tjeneste eller går konkurs.
Konkurs er det sværeste tilfælde. Et konkursbo kan efter konkursloven træde ind i aftaler eller opsige dem med sædvanligt varsel. Hvordan kundedata i en cloudtjeneste behandles i en konkurs, har vi ikke fundet afklaret i en dansk kilde. Det praktiske svar kræver ingen jura: kopien skal ligge hos jer i forvejen. Hvordan planen ser ud for en lille leverandør med et kritisk system, står på exit-plan.dk.
Hvad det kræver, og hvad det koster at lade være
De fire greb kræver mindst arbejde, når de lægges ind under selve flytningen, og mest, når de skal bygges ind bagefter. Opsætning som kode og backup et andet sted er arbejde i ugerne omkring skiftet. Planen for den nye udbyder tager nogle dage, når planen for den gamle allerede findes.
Lader I være, har I efter nogle år bygget den samme binding op igen, nu hos en mindre udbyder med færre alternativer i samme form. Næste flytning bliver så lige så dyr som den første.
Det skal I lade være med
- At regne europæisk for lig med flytbar · bindingen ligger i arkitekturen.
- At stole på frivillige løfter alene · lovens pligter er det, der kan håndhæves.
- At få skræddersyet uden at spørge til undtagelsen · art. 31 kan fjerne gebyrforbuddet.
Det skal valget kunne vise
- ☐ Andelen af systemet, der kører på byggesten frem for særlige tjenester.
- ☐ Opsætning beskrevet som kode, der kan bruges hos andre udbydere.
- ☐ Backup uden for den nye udbyder, og at den kan gendannes.
- ☐ Udbyderens oplysning om, hvorvidt tjenesten er skræddersyet.
Kilder
- Forordning (EU) 2023/2854 (Data Act): art. 23, 25, 26, 29 og 31 og betragtning 79. Læst november 2026.
- Rådets mandat ST 14756/26 af 22. oktober 2026: forslag, ikke endelig tekst.
- Europa-Kommissionen om arbejdsgrupperne for skift og certificering, 12. april 2018.
- Konkursloven, LBK nr. 1162 af 9. november 2024: § 55, § 56 og § 61.
Senest gennemgået: november 2026.
Næste skridt
Skriv for den nye eller kommende udbyder, hvad der skal ske, hvis den bliver solgt eller stopper en tjeneste, I bruger.
Læs også: Datacentret eller hostingleverandøren bliver solgt · Tre slags europæiske udbydere
→ Kontakt · Tlf. 70 13 63 23 · Exit-plan og exit-rådgivning hos Nielco IT
