Noget af jurisdiktionen kan I ændre i arkitekturen: hvor data ligger, hvem der har nøglerne, hvem der kan logge ind, og hvor kopien står. Det, der følger kontraktparten og dens ejer, kan teknikken ikke ændre, og der er den eneste vej at skifte kontraktpart for de systemer, hvor det betyder noget.
Med jurisdiktion menes her den stat, hvis domstole og myndigheder kan rette krav mod driftsselskabet bag en tjeneste. Spørgsmålet kan komme op som Cloud Act, GDPR eller et svar fra Datatilsynet. Den juridiske side forklarer digital-suveraenitet.dk med dataresidens, drift og jura. Her står, hvad en arkitekt og en driftsansvarlig kan gøre ved det.
Grænsen mellem teknik og kontrakt
En udbyder, der er underlagt et andet lands lovgivning, kan efter den lovgivning blive pålagt at udlevere data, den har adgang til. Det er vores forenklede læsning, og den præcise rækkevidde er et spørgsmål til advokat. Det tekniske spørgsmål bliver derfor, hvad udbyderen reelt har adgang til.
Teknikken kan gøre den adgang mindre. Den kan ikke ændre, hvem udbyderen er. Det giver to slags greb.
Det, arkitekturen kan ændre
Placering af data. Valg af region bestemmer, hvor diskene står. Det har betydning for, hvilke regler der gælder for selve opbevaringen, og for svartider. Kopier, logfiler, overvågningsdata og sikkerhedskopier skal med i valget, ellers ligger en del af data et andet sted end resten.
Nøgler uden for udbyderens rækkevidde. Krypteres data med nøgler, som udbyderen ikke har adgang til, kan en udlevering kun give krypterede data. Til gengæld kan mange af udbyderens tjenester ikke arbejde med data, de ikke kan læse. Modellerne er beskrevet i Nøgler i cloud og Kryptering før upload.
Identitet hos jer selv. Ligger brugere og administratorer i en identitetstjeneste, I selv driver eller har valgt uafhængigt af platformen, kan platformen skiftes uden at tage logins med. Det gør et skifte lettere og en afbrydelse mindre.
Administrativ adgang. Hvem hos udbyderen og hos jeres driftspartner kan logge ind, og fra hvilke lande? Adgangen kan begrænses i aftalen, hvis udbyderen tilbyder det, og overvåges i logs. Fjernadgang fra et land uden for EU kan i sig selv være en overførsel af persondata, se Fjernadgang er også en overførsel.
Kopien et andet sted. En sikkerhedskopi hos en anden udbyder under en anden jurisdiktion gør jer mindre sårbare over for et stop. Den ændrer ikke, hvem der kan få adgang til originalen.
Det, kun et skifte af kontraktpart ændrer
Hvem der kan få et krav. Er kontraktparten eller dens ejer underlagt et andet lands lovgivning, følger det med, uanset region. Det er vores læsning, og ds forklarer mekanismen.
Hvem der driver kontrolplanen. Den del af platformen, der opretter og styrer jeres ressourcer, drives af udbyderen. Ligger den under en anden jurisdiktion, flytter den ikke med jeres data. Se Kontrolplanen.
De tjenester, der kræver adgang til data. Analyse, søgning, fejlfinding og administrerede databaser fungerer, fordi udbyderen kan behandle data. Vil I bruge dem, accepterer I adgangen.
Lag for lag
- Lagring · Arkitekturen kan ændre: Region, kopier, logfiler · Kun ny kontraktpart ændrer: Hvem der driver lageret
- Nøgler · Arkitekturen kan ændre: Hvem der har dem, og hvor · Kun ny kontraktpart ændrer: Udbyderens adgang i tjenester, der skal læse data
- Identitet · Arkitekturen kan ændre: Egen tjeneste, adskilt fra platformen · Kun ny kontraktpart ændrer: Platformens egen administratoridentitet
- Drift · Arkitekturen kan ændre: Adgangslister, logning, godkendelse · Kun ny kontraktpart ændrer: Udbyderens egne driftsfolk
- Kontrolplan · Arkitekturen kan ændre: Lidt eller intet · Kun ny kontraktpart ændrer: Hvem der driver den
- Aftale · Arkitekturen kan ændre: Tillæg og vilkår, hvis de kan forhandles · Kun ny kontraktpart ændrer: Selskab, ejer og lovvalg
Tabellen er sitets egen forenkling. Den viser retningen og erstatter ikke en vurdering pr. system.
Det, Data Act giver jer at arbejde med
Art. 28 i Data Act (dataforordningen), der har virket siden september 2025, gør det til en pligt for cloududbydere at offentliggøre jurisdiktionen tjeneste for tjeneste og at redegøre for deres værn mod tredjelandes myndigheder, når det gælder ikke-personlige data. Adressen på de sider skal fremgå af kundens aftale. For en arkitekt betyder det, at svaret skal kunne findes for hver enkelt tjeneste.
Efter art. 32, stk. 2, anerkendes eller håndhæves en afgørelse fra en domstol eller myndighed i et tredjeland om adgang til sådanne data kun, hvis den bygger på en international aftale, fx om gensidig retshjælp. Stk. 3 har nærmere betingelser for tilfælde uden en sådan aftale. Vi har ikke læst stk. 3 til ende, og samspillet med amerikansk ret hører til jura. Bestemmelsen er en pligt for udbyderen og ingen teknisk sikring.
Hvad det kræver, og hvad det koster at lade være
For hvert system med høj vægt skal tre ting skrives ned: hvilke af de tekniske greb der er brugt, hvilke tjenester der kræver, at udbyderen kan læse data, og hvad art. 28-oplysningen siger for netop de tjenester. For et system kan det gøres på en halv til to dage, afhængigt af hvor mange tjenester systemet bruger, og om dokumentationen findes.
Grebene koster noget i drift. Egne nøgler skal passes, roteres og have en nødprocedure. En separat identitetstjeneste skal drives. Kopien hos en anden udbyder skal testes. Det er varige opgaver, og de skal have en ejer.
Lader I være, risikerer I et skifte, der lod det vigtigste stå uændret, fordi data flyttede, mens nøgler, logins og kontrolplan blev. Eller I flytter kontraktpart for et system, hvor nøglerne alene havde løst problemet. Begge dele er dyrere end at have gjort arbejdet først.
Det skal I lade være med
- At kalde en region for en jurisdiktion · regionen siger, hvor diskene står, og intet om kontraktparten.
- At kryptere uden en plan for nøglerne · mister I nøglerne, mister I data.
- At regne med, at teknikken løser det juridiske · den kan begrænse adgang og ændrer ikke, hvem udbyderen er.
Det skal valget kunne vise
- ☐ For hvert vigtigt system, hvilke tekniske greb der er brugt.
- ☐ Hvilke tjenester der kræver, at udbyderen kan læse data.
- ☐ Udbyderens oplysning om jurisdiktion pr. tjeneste, med dato.
- ☐ De systemer, hvor kun en ny kontraktpart løser problemet.
Kilder
- Forordning (EU) 2023/2854 (Data Act): art. 28 og 32.
Senest gennemgået: november 2026.
Næste skridt
Vælg det system, der vejer tungest, og udfyld tabellen for det. Så ser I, om det er arkitekturen eller kontraktparten, der skal ændres.
Læs også: Geopolitik: hvilke systemer ændrer det noget for? · Hvem kan logge ind?
→ Kontakt · Tlf. 70 13 63 23 · Jurisdiktions- og afhængighedsvurdering hos Nielco IT
