Geopolitik ændrer noget for de systemer, hvor en fremmed stats adgang til data eller et pludseligt stop for tjenesten ville ramme forretningen hårdt. For de øvrige systemer ændrer det lidt, og de kan som regel blive, hvor de står, mens arbejdet samles om de få, der betyder noget.
Den sortering bliver let glemt, når Cloud Act eller amerikanske sanktioner kommer på dagsordenen i 2026. Så handler samtalen om hele skyen på én gang. Som arbejdsenhed for driften duer det dårligt. En udbyder er en samling lag, og jeres systemer bruger lagene forskelligt.
To spørgsmål til hvert system
Den geopolitiske risiko i en infrastruktur har to former. Den ene er adgang: at en myndighed i et andet land kan forlange data udleveret af den, der driver jeres servere. Den anden er stop: at en tjeneste bliver lukket, begrænset eller væsentligt ændret, fordi forholdet mellem lande ændrer sig.
Stil begge spørgsmål om hvert system på jeres systemoversigt.
Adgang vejer tungt, når systemet rummer data, I ikke kan tåle at miste kontrollen over. Det kan være kunders data under et kontraktkrav, tegninger og opskrifter, tilbud og priser eller persondata i store mængder.
Stop vejer tungt, når systemet bærer den daglige drift. Det kan være ordreflowet, produktionens styring, kassen, telefonien eller det system, alle andre logger på igennem.
Et system med lav vægt på begge spørgsmål er ikke et geopolitisk problem, uanset hvor det kører. Det kan være et testmiljø med opdigtede data, en intern vidensbank uden følsomt indhold eller en hjemmeside med offentlige oplysninger. Et system med høj vægt på begge er der, hvor arbejdet begynder.
Lagene, risikoen sidder i
For at se, hvor risikoen sidder, skal infrastrukturen deles op. Samme system kan være europæisk i ét lag og amerikansk i det næste.
Data og lager. Hvor ligger de lagrede data, også kopierne og logfilerne? En region i Europa siger noget om, hvor diskene står, og intet om de øvrige lag.
Kontrolplanen. Det er den del af udbyderens system, der opretter, ændrer og sletter jeres ressourcer. En server i Europa kan godt være styret fra et system, der drives et andet sted. Det er beskrevet i Kontrolplanen.
Identitet. Login for brugere og administratorer. Hører identiteten til en tjeneste, der kan blive afskåret, lukker et stop adgangen til alt det, der bruger den.
Nøgler. Hvem har krypteringsnøglerne, og hvor ligger de? Den, der har nøglen, bestemmer, om data kan læses.
Drift og support. Hvem har administratoradgang, og fra hvilke lande? Fjernsupport er et lag for sig, også når serverne står i Danmark.
Kontraktparten og ejeren. Selskabet på jeres aftale og selskabet over det. Efter vores læsning hænger jurisdiktion, altså hvilken stat der kan stille krav til selskabet, tættere sammen med ejer og kontraktpart end med serverens adresse. Sammenhængen med amerikansk lov gennemgår digital-suveraenitet.dk i artiklen om Cloud Act.
Hardware og opdateringer. Servere, netværksudstyr, firmware og sikkerhedsopdateringer kommer fra producenter, der kan ligge uden for Europa. Det lag kan I sjældent flytte. I kan kende afhængigheden og vide, hvor længe jeres udstyr får rettelser fra producenten.
De systemer, der kan komme øverst
Når de to spørgsmål er stillet, ser listen forskellig ud fra virksomhed til virksomhed. Nogle systemtyper bør I alligevel se ekstra grundigt på.
Identiteten bærer alt andet. Er den afskåret, kan ingen logge ind på de systemer, der står i Europa. Backuppen er den sidste kopi. Ligger den hos samme udbyder som originalen, rammer et stop begge. Systemer med kunders data under kontraktkrav har en ekstra grund, fordi kunden kan spørge. Og driftssystemer, der ikke kan køre uden forbindelse til en tjeneste uden for jeres kontrol, kan stoppe en produktion.
Omvendt flytter geopolitikken lidt for systemer, der kan genskabes fra kilder, I selv har, for offentlige data og for miljøer, der kan undværes i en periode.
Det, udbyderen selv skal oplyse
Siden 12. september 2025 har Data Act (dataforordningen) pålagt udbydere af databehandlingstjenester, som er forordningens ord for cloudtjenester, at oplyse på deres websted, hvilket lands regler der gælder for infrastrukturen under hver tjeneste (art. 28). På samme sted skal de i overordnede træk forklare, hvad de gør for at hindre myndigheder i tredjelande i at få fat i ikke-personlige data, der er lagret i EU.
Efter art. 32 skal udbyderen træffe passende tekniske, organisatoriske og retlige foranstaltninger mod en sådan adgang, når den strider mod EU-ret eller national ret. Det er en pligt for udbyderen. Det er ingen garanti for, at adgang ikke kan ske, og bestemmelsen handler om data, der ikke er personoplysninger. Persondata hører under databeskyttelsesreglerne.
Brug oplysningerne efter art. 28 som det første sted at slå op. De er udbyderens egne og skal holdes ajour, så notér datoen, når I læser dem.
Hvad det kræver, og hvad det koster at lade være
Arbejdet har to trin. Først de to spørgsmål for hvert system på oversigten. Med en opdateret systemoversigt kan den, der kender miljøet, gøre det på en til to arbejdsdage. Derefter lagene for de systemer, der kom øverst. Det tager længere tid, fordi aftaler, udbyderens oplysninger og adgangslister skal læses. Regn med nogle timer pr. system, flere hvis en partner står imellem.
Springer I sorteringen over, kan det ende i en af to grøfter. Enten flytter I bredt som reaktion på en nyhed og binder folk, parallel drift og projekttid i systemer, hvor risikoen var lille. Eller I gør ingenting og opdager under en krise, at identitet og backup lå samme sted som alt det andet. Den første grøft koster i projekttimer. Den anden koster i dage uden drift, og prisen for hver af dem kender kun jeres egen forretning.
Vil I gøre scenariet til en del af jeres risikoarbejde, er fremgangsmåden beskrevet på exit-plan.dk under geopolitik som scenarie.
Det skal I lade være med
- At flytte alt på én gang af geopolitiske grunde · det binder folk og penge i systemer, hvor risikoen ikke var.
- At læse serverens adresse som det hele svar · kontrolplan, nøgler, support og kontraktpart kan ligge et andet sted.
- At tage udbyderens erklæring som en garanti · art. 32 er en pligt for udbyderen og intet løfte om, at adgang ikke kan ske.
Det skal valget kunne vise
- ☐ Adgang og stop vurderet for hvert system på oversigten.
- ☐ Lagene kortlagt for de systemer, der kom øverst: data, kontrolplan, identitet, nøgler, support, kontraktpart og hardware.
- ☐ Udbyderens oplysninger efter art. 28 læst, med dato.
- ☐ De systemer, der bevidst bliver, hvor de står, med begrundelse.
Kilder
- Forordning (EU) 2023/2854 (Data Act): art. 28, 32 og 50.
Senest gennemgået: november 2026.
Næste skridt
Tag systemoversigten frem, og stil de to spørgsmål om hvert system, før nogen taler om at flytte.
Læs også: Syv led fra bygning til support · Det, der ikke skal flyttes
→ Kontakt · Tlf. 70 13 63 23 · Jurisdiktions- og afhængighedsvurdering hos Nielco IT
