Ordliste

Ordene her dukker op, når infrastruktur skal vurderes, placeres og flyttes. Hver forklaring er kort og forenklet, og hvor sitet har en artikel om ordet, står et link. Lægger jeres aftale, en lov eller en udbyder noget særligt i ordet, er det dén mening, I skal holde jer til.

Tjenesteformer og placeringer

• IaaS · infrastruktur som tjeneste. I får servere, lager og net stillet til rådighed og passer selv styresystem og programmer. Læs mere.
• PaaS · platform som tjeneste. Udbyderen tager også styresystemer og lager, og I passer de programmer, I lægger på platformen.
• SaaS · programmer, der købes som abonnement og bruges over nettet. De bliver hos leverandøren, når jeres servere flytter. Læs mere.
• Hosting · leverandøren ejer og passer maskinerne, og det, der kører på dem, er jeres ansvar. Læs mere.
• Managed hosting · hosting, hvor leverandøren efter aftale også tager styresystem, opdatering, backup og overvågning. Ordet har ingen fast betydning.
• Public cloud · en platform, mange kunder deler, som I selv betjener, og som typisk afregnes efter forbrug.
• Privat cloud · en cloudplatform forbeholdt én organisation. Leverandører bruger ordet bredere. Læs mere.
• Hybrid cloud · mindst to adskilte miljøer, der er koblet, så systemer og data kan gå på tværs. Læs mere.
• Multicloud · flere cloududbydere i brug på samme tid. Læs mere.
• Colocation · eget udstyr i et lejet datacenter, hvor centret leverer plads, strøm og køling. Læs mere.
• On premise · udstyr i jeres eget serverrum.
• Hyperscaler · en af de største amerikanske cloududbydere med datacentre over hele verden.
• EU-region · en samling datacentre, som en udbyder har placeret i et område i EU. Ikke alt bliver inden for den. Læs mere.
• Suveræn cloud · cloud, der lover kunden mere kontrol over data, drift eller afhængigheder. Betegnelsen har ingen fælles definition. Læs mere.
• Edge · regnekraft placeret ude ved det sted, hvor data opstår, fx på en fabrik. Læs mere.

Ejerskab og drift

• De syv led · sitets opdeling af en tjeneste fra bygning og strøm over hardware og platform til drift, support og kontraktpart. Læs mere.
• Kontraktpart · selskabet, hvis navn står på jeres aftale.
• Operatør · den, der driver selve datacentret med køling, adgang og vagter, og som ikke altid ejer bygningen. Læs mere.
• Kontrolplan · styringen i en cloud, hvorfra ressourcer bestilles, ændres og fjernes. Den står ikke nødvendigvis samme sted som jeres maskiner. Læs mere.
• Fjernadgang · udbyderens driftsfolk eller support, der logger ind på platformen. Datatilsynet regner det som en overførsel, når persondata kan ses fra et tredjeland. Læs mere.
• Ansvarsdeling · hvem af jer og udbyderen der har hvilke opgaver i hvert lag. Læs mere.
• SLA · serviceaftalen, der beskriver tilgængelighed, ydelse, support og kompensation. Læs mere.

Målestokke og dokumentation

• Cloud Sovereignty Framework · Kommissionens ramme med otte suverænitetsmål, som en cloudtjeneste vurderes på. Læs mere.
• SEAL · rammens niveauer fra SEAL-0 til SEAL-4. Tjenestens samlede niveau sættes af dens svageste mål.
• EUCS · den certificering af cybersikkerhed i cloudtjenester, EU har planlagt. Den er ikke vedtaget. Læs mere.
• C5 og C3A · tyske kriteriekataloger fra BSI, det ene om sikkerhed og det andet om kundens kontrol. Læs mere.
• ISAE 3402 · revisorens erklæring om en leverandørs kontroller, der kan lade underleverandører som datacentret være ude. Læs mere.
• Certifikatets omfang · de selskaber, steder og aktiviteter, et ISO 27001-certifikat gælder for. Læs mere.
• Tier og EN 50600 · klasser, der beskriver opbygningen af strøm, køling og føringsveje i et datacenter. Læs mere.
• CADA · Kommissionens forslag fra juni 2026 om udvikling af cloud og AI i EU. Det er ikke vedtaget. Læs mere.

Virtualisering og containere

• Hypervisor · laget af software, som lader én fysisk maskine køre mange virtuelle. Læs mere.
• Virtuel maskine · en server, der kører som software på en hypervisor.
• vSAN og NSX · VMware’s lager og netværk bygget i software. Læs mere.
• Hyperkonvergeret · lageret ligger fordelt på selve serverne og ikke i et særskilt lagersystem. Læs mere.
• SAN og NAS · et særskilt lagersystem, der leverer blokke til serverne over et lagernet, og en diskboks, der deler filer på netværket. Læs mere.
• OpenStack · åben software, som en organisation kan bygge sin egen cloud med selvbetjening af. Læs mere.
• Container · et program pakket sammen med det, det skal bruge for at køre.
• Kubernetes · åbent system, der fordeler og styrer containere på tværs af en række servere. Læs mere.
• Managed Kubernetes · udbyderen passer klyngens kontrolplan, og I betaler for noderne. Læs mere.
• Vedvarende volumen · den plads, en container gemmer data på, så de overlever genstart og flytning. Læs mere.
• Infrastruktur som kode · servere, net og klynger beskrevet i filer, som et værktøj bygger op. Læs mere.
• Byggekæde · kodelager, byggeservere, containerregister og udrulning. Læs mere.

Backup og lagring

• Objektlager · lager, der gemmer hele objekter i beholdere, kaldet buckets, og udleverer dem over en webgrænseflade. Læs mere.
• S3-kompatibel · lageret svarer på de grundlæggende kald fra Amazons S3, men ordet siger lidt om de øvrige funktioner. Læs mere.
• Uforanderlig backup · en kopi, der er låst mod sletning og ændring i en fastlagt periode. Læs mere.
• 3-2-1-1-0 · tre kopier, to medier, én andetsteds, én låst eller afkoblet og nul fejl ved prøven på gendannelse. Læs mere.
• BaaS · backup leveret som en løbende tjeneste. Læs mere.
• DRaaS · et reservested hos en udbyder, hvor de vigtigste systemer kan startes op. Læs mere.

Nøgler og net

• BYOK · nøglen til krypteringen laves af jer og lægges ind hos udbyderen. Læs mere.
• HYOK · nøglen forbliver uden for udbyderen, og en del af udbyderens tjenester kan så ikke længere læse data.
• HSM · særlig hardware, hvor nøgler opbevares og bruges.
• Kryptering før upload · data krypteres hos jer, inden de sendes af sted, og udbyderen får aldrig nøglen. Læs mere.
• DNS, CDN og DDoS-beskyttelse · navneopslag, levering af indhold nær brugerne og filtrering af angreb med trafik. Læs mere.
• Datatyngde · store mængder data gør det svært at placere de programmer, der arbejder med dem, langt fra dem. Læs mere.

Regler

• Data Act · dataforordningen, der bl.a. giver kunder rettigheder, når de skifter cloududbyder. Læs mere.
• Egress · betaling for data, der sendes ud af udbyderens net. Skiftegebyrer er forbudt fra 12. januar 2027, mens parallel brug fortsat kan koste. Læs mere.
• Funktionel ækvivalens · Data Act’s krav om, at en udbyder af ren infrastruktur bistår, så jeres løsning kan opnå et lignende resultat hos den nye udbyder. Ordet lover ikke de samme tjenester. Læs mere.
• Parallel brug · to udbydere i drift på samme tid, som Data Act behandler anderledes end et skift. Læs mere.
• Lokal IKT-infrastruktur · Data Act’s betegnelse for kundens egne servere. Læs mere.
• NIS2 · EU-direktivet om net- og informationssikkerhed. Den danske udgave er NIS2-loven. Læs mere.
• DORA · EU-forordningen om digital operationel modstandsdygtighed, som kun gælder finansielle enheder. Læs mere.

Økonomi

• TCO · alt, hvad det koster at eje og drive en løsning, regnet over hele dens levetid. Læs mere.
• Forbrug, fast og reservation · tre måder at betale for servere og lager på. Læs mere.
• Engangsposter · det, der kun skal betales én gang, fordi I flytter. Læs mere.
• FinOps · fælles styring af teknologiudgifter, hvor teknik, økonomi og forretning vurderer dem ud fra værdien. Læs mere.

Senest gennemgået: november 2026.

Næste skridt

• Hvad kan flyttes til en europæisk cloud, og hvad kan ikke?
• Spørgsmål om europæisk cloud

Læs også: Syv led fra bygning til support · Sådan vurderes udbyderne her

→ Kontakt · Tlf. 70 13 63 23 · Jurisdiktions- og afhængighedsvurdering hos Nielco IT