Forskellen ligger i, hvem der gør hvad. Ved hosting stiller leverandøren servere og drift af det underliggende til rådighed, og I passer resten. Ved managed hosting overtager leverandøren også styresystem, opdateringer, backup og overvågning efter en aftale. Ved cloud betjener I selv en platform, der afregnes efter forbrug, og det, I ikke selv sætter op, er ikke dækket.
Ordene bruges forskelligt fra leverandør til leverandør, og der findes ingen fælles definition af managed hosting. Artiklen handler om erhvervsaftaler om servere og platforme. Webhoteller og hosting til private er ikke emnet her.
Skillelinjen: hvem styrer hvad
NIST’s definition af cloud fordeler ansvaret efter tjenestemodel. Ved infrastruktur som tjeneste styrer kunden styresystem, lager og programmer og måske dele af netværket, mens udbyderen styrer alt under det. Ved platform som tjeneste styrer kunden sine applikationer og nogle indstillinger. Ved software som tjeneste styrer kunden højst få brugerindstillinger.
Definitionen siger ikke noget om hosting og managed hosting. Men den giver en skala, som de to kan placeres på. Efter vores læsning ligger hosting tæt på infrastruktur som tjeneste uden selvbetjening. Managed hosting ligger et sted mellem infrastruktur og platform, alt efter hvor meget leverandøren overtager. Hvor præcist, står kun i den konkrete aftale.
Hvem gør hvad i de tre modeller
Det generelle billede ser sådan ud. Det er en forenkling, og hver aftale skal læses for sig.
Hosting. Leverandøren stiller bygning, strøm, netværk, hardware og ofte virtualisering til rådighed. Styresystem, opdateringer, backup, overvågning og applikationer er jeres, medmindre andet er aftalt.
Managed hosting. Leverandøren overtager derudover styresystem, opdateringer, backup og overvågning, ofte også sikkerhedsopsætning og en vagt. Applikationerne og data er stadig jeres ansvar. Hvor grænsen går, er hele aftalens kerne.
Cloud. Udbyderen driver platformen. I opretter, ændrer og nedlægger selv servere og tjenester, og I står for alt, I sætter op ovenpå: styresystem på virtuelle servere, backup, overvågning og adgang. Administrerede tjenester som databaser kan flytte en del af driften tilbage til udbyderen.
Spørgsmålene, der viser, hvad I køber
Stil de samme spørgsmål til hver aftale, uanset hvad den kaldes:
- Hvem installerer opdateringer på styresystemet, og hvornår?
- Hvem tager backup, hvor ligger den, og hvem har prøvet en gendannelse?
- Hvem overvåger, og hvad sker der ved en alarm uden for arbejdstid?
- Hvem har administratoradgang, og hvem hos leverandøren kan logge ind?
- Kan vi selv oprette og ændre servere, eller sker det på bestilling?
- Hvordan afregnes det: fast pris pr. server, pris pr. ressource eller forbrug?
- Hvad er ikke dækket, og hvad koster det at få det løst?
- Hvordan kommer vi ud, og i hvilket format får vi servere og data?
Svarene placerer aftalen på skalaen. Spørgsmål 7 er det vigtigste. Det, der ikke er dækket, er jeres, også når ingen har tænkt over det.
Hvor modellerne går galt
Hosting, der forveksles med managed. Ledelsen tror, at leverandøren passer serverne, fordi de står hos leverandøren. Ingen installerer opdateringer, og ingen prøver backup.
Managed hosting med en uklar grænse. Leverandøren opdaterer styresystemet, men ikke databasen, og ingen har skrevet ned, hvem der har den. Ved en fejl peger begge parter på hinanden.
Cloud uden drift. Udviklere opretter servere i cloud, fordi det er let, og ingen overtager driften bagefter. Servere uden opdateringer og backup kører videre og bliver betalt hver måned.
Hvad det betyder ved et skifte til Europa
Skifter I fra en model til en anden, skifter ansvaret også. Går I fra managed hosting hos én leverandør til cloud hos en europæisk udbyder, skal I selv løfte det, leverandøren gjorde før, eller købe det hos en partner. Går I den anden vej, skal grænsen skrives ind i den nye aftale. Læs ansvarsdeling på en europæisk platform og hostingaftalen.
Hvad det kræver, og hvad det koster at lade være
At stille de otte spørgsmål til jeres nuværende aftale og skrive svarene ned er en opgave på højst et par dage, mest fordi aftalen og bilagene skal findes frem. At gøre det for to nye tilbud tager lidt mere.
Uden spørgsmålene opdages grænsen, når noget går galt: en server, der ikke er opdateret, en backup, der ikke kan gendannes, eller en regning for arbejde, I troede var dækket. Det koster i nedetid, i timer og i en forhandling, der skulle have været taget, før aftalen blev skrevet under.
Det skal I lade være med
- At gå ud fra, hvad et ord dækker · grænsen står kun i aftalen.
- At købe cloud uden en plan for driften · det, I opretter, er jeres at passe.
- At skifte model uden at flytte ansvaret med · nogen skal overtage det, den gamle leverandør gjorde.
Det skal valget kunne vise
- ☐ Svar på de otte spørgsmål for den nuværende aftale og for hvert tilbud.
- ☐ Det, aftalen ikke dækker, med en ansvarlig ud for hvert punkt.
- ☐ Hvem der overtager opgaver, der skifter side ved et skifte af model.
Kilder
- NIST, SP 800-145, The NIST Definition of Cloud Computing, september 2011, https://csrc.nist.gov/pubs/sp/800/145/final, læst 8. november 2026.
Senest gennemgået: november 2026.
Næste skridt
Find jeres nuværende hostingaftale, og besvar de otte spørgsmål ud fra den.
Læs også: Hosting og cloud uden IT-afdeling · Support: hvem tager telefonen?
→ Kontakt · Tlf. 70 13 63 23 · Jurisdiktions- og afhængighedsvurdering hos Nielco IT
