Privat cloud betyder efter en udbredt definition en cloudplatform, der er til én organisations eksklusive brug, uanset om den ejes og drives af organisationen selv eller af en leverandør, og uanset om den står hos kunden eller et andet sted. Når en leverandør bruger ordet, kan det dække alt fra dedikeret hardware til en delt platform med logisk adskillelse eller en almindelig hostingaftale med et nyt navn, og derfor skal I spørge, hvad der ligger bag.
Vi har ikke undersøgt, hvad danske leverandører hver især lægger i ordet. Artiklen giver i stedet de spørgsmål, der afgør det, så I selv kan se, hvad I køber.
Definitionen
Det amerikanske standardiseringsinstitut NIST beskrev i 2011 fire udrulningsmodeller for cloud. Definitionen er amerikansk og ingen europæisk standard, men den bruges bredt som fælles sprog. Om privat cloud skriver NIST, at platformen er til eksklusiv brug for én organisation, at den kan ejes, drives og styres af organisationen, en tredjepart eller begge, og at den kan stå hos organisationen eller et andet sted.
To ting følger af det. En privat cloud kan godt stå i leverandørens datacenter og drives af leverandøren. Og den skal være cloud: selvbetjening, samling af ressourcer, elasticitet og målt forbrug hører med til NIST’s grundtræk. En server, der står for sig selv og administreres manuelt, er efter definitionen hosting.
Tre ting, ordet kan dække
Dedikeret hardware med en cloudplatform. Servere, lager og netværk er reserveret til jer, og der kører en virtualiseringsplatform med selvbetjening ovenpå. Det ligger tættest på definitionen.
En delt platform med logisk adskillelse. Flere kunder deler hardware og platform, men jeres del er adskilt i netværk og rettigheder. Efter vores læsning af NIST er det tættere på public cloud, selv om leverandøren kalder det privat. Det kan være et fint produkt. Det skal bare kaldes det, det er.
Hosting med nyt navn. Virtuelle servere, som leverandøren opretter og administrerer på bestilling, uden selvbetjening. Også det kan være et godt produkt, men det er en hostingaftale. Læs hosting, managed hosting eller cloud.
Platformen under
En privat cloud kører på en virtualiseringsplatform, og den platform har sin egen producent. Hos to af de europæiske udbydere, vi har læst, bygger private cloud-tilbuddet på VMware eller Nutanix. En af de store amerikanske udbydere sælger desuden sin egen platform til at stå hos kunden eller en partner, og den skal ifølge producenten synkronisere med producentens cloud mindst hver 30. dag for at kunne oprette nye virtuelle maskiner.
Det betyder, at en privat cloud hos en dansk leverandør kan være afhængig af en amerikansk producents licenser, partnerprogram eller kontrolplan. Det er en oplysning, I skal have, fordi producentens vilkår kan ændre leverandørens vilkår over for jer. Læs europæisk udbyder på amerikansk platform.
Spørgsmålene, der afgør det
- Er hardwaren reserveret til os, eller deles den med andre kunder?
- Hvilken virtualiseringsplatform kører det på, og hvem er producenten?
- Har vi selvbetjening, eller bestiller vi nye servere hos leverandøren?
- Hvordan afregnes det: fast pris for kapacitet, forbrug eller begge dele?
- Hvor står hardwaren, og hvem driver bygningen?
- Hvem har administratoradgang til platformen, og hvorfra?
- Hvad sker der, hvis platformens producent ændrer licens eller partnervilkår?
- Hvordan får vi vores servere ud igen, og i hvilket format?
Svarene placerer tilbuddet i en af de tre kategorier og viser, hvilke afhængigheder der følger med.
Privat cloud over for public cloud og egen drift
Over for public cloud kan en privat cloud give mere forudsigelig kapacitet og en aftale, der kan skrives til jer. Den kan også give et mindre katalog af færdige tjenester og en kapacitet, der skal planlægges. Over for egen drift slipper I for hardware og bygning, men I er afhængige af leverandørens drift og af producenten under den. Hvilken af de tre der passer, afhænger af systemet. Læs seks steder, jeres systemer kan ligge.
Hvad det kræver, og hvad det koster at lade være
At få svar på de otte spørgsmål kræver et møde med leverandøren og en gennemgang af aftaleudkastet. En IT-chef skal regne med nogle dage, inklusive tid til at læse producentens vilkår for den platform, tilbuddet bygger på.
Uden spørgsmålene køber I et ord. Viser det sig, at platformen er delt, kan det være i strid med et krav fra en kunde. Viser det sig, at den bygger på en producent, der ændrer licensmodel, kan prisen og vilkårene ændre sig midt i aftalen. Og viser det sig, at servere ikke kan eksporteres i et brugbart format, bliver næste flytning dyrere.
Det skal I lade være med
- At tage ordet privat som et svar · spørg, om hardwaren er reserveret, og hvem der kan logge ind.
- At overse platformens producent · dens vilkår kan blive leverandørens vilkår over for jer.
- At købe uden en vej ud · formatet for eksport skal stå i aftalen.
Det skal valget kunne vise
- ☐ Svar på de otte spørgsmål med dato.
- ☐ Kategorien: dedikeret, delt eller hosting.
- ☐ Platformens producent og jeres afhængighed af den.
- ☐ Eksportformat og fremgangsmåde ved ophør.
Kilder
- NIST, SP 800-145, The NIST Definition of Cloud Computing, september 2011, https://csrc.nist.gov/pubs/sp/800/145/final, læst 8. november 2026.
- Microsoft Learn, Azure Local FAQ, https://learn.microsoft.com/en-us/azure/azure-local/faq, læst 8. november 2026.
Senest gennemgået: november 2026.
Næste skridt
Send de otte spørgsmål til den leverandør, der kalder sit tilbud privat cloud, før næste møde.
Læs også: Proxmox i en virksomhed · Nutanix i stedet for VMware
→ Kontakt · Tlf. 70 13 63 23 · Jurisdiktions- og afhængighedsvurdering hos Nielco IT
