OpenStack er svaret, når en organisation vil bygge sin egen cloud med selvbetjening, mange brugere og åbne grænseflader, og har folkene til at drive den. De fleste virksomheder møder OpenStack som grundlaget under en europæisk udbyder, de køber kapacitet hos.
Felterne er de samme som i hypervisorartiklen, selv om OpenStack er en anden slags platform. Oplysningerne er læst 8. november 2026.
Hvad det er
OpenStack er et sæt åbne komponenter til cloudinfrastruktur: beregning, lager, netværk, identitet og styring gennem grænseflader. Det er ingen hypervisor i sig selv. Det styrer hypervisorer og lager nedenunder og giver brugerne selvbetjening ovenpå. Sammenligningen med VMware vSphere halter derfor. vSphere virtualiserer servere, mens OpenStack organiserer en hel cloud.
Pr. november 2026 er den seneste udgivelse 2026.2, der har navnet Hibiscus. Udgivelserne nummereres efter år, og hver opgradering er en opgave for den, der driver installationen.
Ejer
Projektet hører under OpenInfra Foundation, som i 2025 blev en del af Linux Foundation. Ingen enkelt virksomhed ejer koden.
Licens
Projekter i OpenStack skal være licenseret under Apache 2.0. Koden kan bruges uden licensbetaling.
Support og prismodel
Fonden bag yder ingen support. Hvem I ringer til, og hvordan der betales, bestemmes af den distribution eller udbyder, I vælger. OpenStacks egen side har oversigter over distributioner, offentlige clouds og administrerede private clouds. Vi har ikke gennemgået dem.
Hvor I møder OpenStack i Europa
Flere europæiske udbydere oplyser selv, at deres offentlige cloud bygger på OpenStack. Som daterede eksempler uden rangering, læst 8. november 2026:
- OVHcloud skriver i sit registreringsdokument for 2025, at Public Cloud bygger på OpenStack og Kubernetes.
- T Cloud Public fra Deutsche Telekom beskriver OpenStack som grundlaget for sin cloud.
- Safespring i Sverige skriver, at beregningstjenesten bygger på OpenStack.
- Cleura i Sverige tilbyder privat cloud til virksomheder, der vil have deres egen OpenStack-baserede cloud.
- Elastx i Sverige har prisberegnere til OpenStack og til en anden platform.
For en virksomhed betyder det, at virtuelle servere, lager og net hos disse udbydere styres gennem OpenStacks grænseflader. Værktøjer til infrastruktur som kode, der taler OpenStack, kan i princippet bruges hos flere af dem. Hvor ens udbydernes udgaver er i praksis, har vi ikke undersøgt. Udbyderne beskrives hver for sig på udbydersiden.
Når I overvejer at drive det selv
Hvor stor en organisation det kræver at drive OpenStack selv, står ikke i nogen kilde, vi har kunnet læse. Vi stiller det derfor som spørgsmål, I selv kan svare på:
- Hvem skal bruge selvbetjeningen? Har I mange udviklingsteams, der hver skal kunne oprette servere og net, er det et argument. Har I en håndfuld driftsfolk, der opretter alle maskiner selv, giver selvbetjeningen lidt.
- Hvem opgraderer? Hver ny udgivelse kræver planlægning og test. Hvem har tiden, og hvem har gjort det før?
- Hvem tager vagten? En fejl i identitet, net eller lager rammer alle brugere på én gang. Hvem rykker ud, og hvem ringer de til?
- Hvilken distribution? En distribution med support flytter noget af ansvaret, men I skal stadig have folk, der forstår platformen.
- Hvad skal den erstatte? Er målet at erstatte en VMware-installation med nogle hundrede maskiner, er en hypervisor med klynge ofte et mindre spring. Det er vores vurdering, og den bør prøves mod jeres egne krav.
Er svarene uklare, er det et tegn på, at OpenStack hører hjemme hos en udbyder. Hvordan I vurderer, hvad egne folk kan drive, står i egen platform med egne IT-folk.
Hvad et skifte dertil kræver
Flytter I virtuelle maskiner til en udbyder på OpenStack, er opgaven den samme som ved enhver flytning af virtuelle servere: format, drivere, net og test. Læs om virtuelle servere og om metoderne til flytning.
Bygger I selv, kommer valget af hypervisor, lager og net oveni, og spørgsmålet om lager er det samme som ved de andre platforme. Se lager uden vSAN.
Hvad det kræver, og hvad det koster at lade være
At bruge OpenStack hos en udbyder kræver, at jeres driftsfolk lærer grænsefladerne og værktøjerne. Det kan gøres i en pilot på få uger. At drive OpenStack selv kræver et team med erfaring i Linux, net, lager og opgraderinger og en distribution eller supportaftale bag sig. Det er en løbende opgave.
At lade være med at stille spørgsmålene betyder, at OpenStack kan blive valgt for åbenhedens skyld, uden at nogen har tid til at drive det. Posterne viser sig i vagt, opgraderinger og fejlsøgning.
Det skal I lade være med
- At sammenligne OpenStack direkte med en hypervisor · det er en cloudplatform, der styrer hypervisorer.
- At bygge selv uden en plan for opgraderinger · nye udgivelser kommer løbende.
- At gå ud fra, at alle udbydere på OpenStack er ens · udgaverne kan afvige.
Det skal valget kunne vise
- ☐ Om OpenStack skal købes som tjeneste eller drives selv, og hvorfor.
- ☐ Svar på de fem spørgsmål, med navne.
- ☐ Valgt distribution eller udbyder, med support og prismodel i ord.
- ☐ Plan for opgraderinger og vagt.
- ☐ Lagerløsning og backup.
Kilder
- OpenStack, openstack.org, læst 8. november 2026.
- OpenStack TC, Licensing requirements, læst 8. november 2026.
- OpenInfra, We’ve Closed the Deal, læst 8. november 2026.
- OVHcloud, Universal Registration Document 2025; T Cloud Public, OpenStack; Safespring, Elastx og Cleura, egne sider, læst 8. november 2026.
Senest gennemgået: november 2026.
Næste skridt
Besvar de fem spørgsmål med navne. Står der ingen navne, er udbyderen vejen.
Læs også: Europæisk public cloud: hvornår den passer · Terraform og OpenTofu
→ Kontakt · Tlf. 70 13 63 23 · Jurisdiktions- og afhængighedsvurdering hos Nielco IT
