En europæisk public cloud passer godt til systemer, der kører på virtuelle servere, åbne databaser, containere og objektlager, og som ikke er bygget tæt på en bestemt udbyders egne tjenester. Den passer dårligere, når jeres systemer bruger færdige tjenester, som den europæiske udbyder ikke har, og det kan kun afgøres ved at holde jeres egen systemliste op mod udbyderens katalog.
Markedet og aktørerne bag europæisk cloudinfrastruktur beskriver digital-suveraenitet.dk. Spørgsmålet i denne artikel er, om den passer til det, I skal drive.
Hvad en europæisk public cloud er
En public cloud er en platform, der er åben for alle kunder, ligger hos udbyderen og afregnes efter forbrug eller aftale. En europæisk public cloud er en sådan platform, hvor udbyderen og dens drift hører hjemme i Europa. Nogle af udbyderne ejer deres egne datacentre og bygger selv servere. Andre lejer sig ind i andres bygninger. Hvordan de adskiller sig, står i tre slags europæiske udbydere, og hver af dem er beskrevet med de samme felter under udbyderne efter samme målestok.
Det, katalogerne rummer
Udbyderne, vi har læst, nævner selv disse tjenestetyper i deres kataloger pr. november 2026, i forskellig udstrækning:
- Virtuelle servere, også med GPU hos nogle.
- Bloklager, objektlager og fillager.
- Administreret Kubernetes.
- Administrerede databaser med åbne motorer.
- Netværk, load balancer og DNS.
- Nøglehåndtering, overvågning og logs hos nogle.
Udbyderne tæller tjenester forskelligt, så et antal på en forside siger ikke meget. Et katalog med færre tjenester kan sagtens dække jeres behov, og et stort katalog kan mangle den ene tjeneste, I er afhængige af.
Hvornår den passer
Systemerne er bygget på almindelige byggesten. Virtuelle servere, åbne databaser og containere findes hos alle, og de kan flyttes med begrænsede ændringer. Læs hvad kan flyttes til en europæisk cloud.
I har folk, der kan drive mere selv. Hvad udbyderen ikke leverer færdigt, skal jeres egne folk drive. Har I driftsfolk, der kan drive databaser, overvågning og backup, er det en mindre hindring.
Kravet handler om ejerskab og drift. Er det et krav, at udbyderen og dens drift hører til i Europa, er en europæisk udbyder den direkte vej.
I vil kunne komme væk igen. En platform bygget på åben teknologi gør næste flytning lettere. Det skal dog undersøges pr. udbyder, for åben teknologi gør ikke i sig selv systemerne flytbare.
Hvornår den passer dårligere
Systemerne bruger færdige tjenester, der ikke findes. Avanceret analyse, færdige AI-tjenester, særlige databaser eller funktioner uden servere kan mangle eller se anderledes ud. Så skal systemet bygges om, før det kan flytte.
I har brug for mange regioner. Har jeres systemer brugere eller kunder på flere kontinenter, kan en udbyder med få regioner give længere svartid.
Driften skal være så tynd som muligt. Har I ingen driftsfolk og vil købe alt færdigt, kan et smallere katalog betyde, at I skal købe drift hos en partner oveni.
Det, der varierer meget mellem udbyderne
Prismodellen. Nogle afregner pr. time med et månedligt loft, andre måler pr. sekund og fakturerer månedligt, andre igen afregner efter forbrug med mulighed for reservation. Vilkår for udgående data er også forskellige. Sammenlign på samme ydelse og samme periode. Læs sammenlign udbydere rigtigt.
Support. Nogle har en grundlæggende support på hverdage inkluderet og døgnsupport i dyrere planer. Andre nævner fællesskabssupport ved nogle produkter. Hvilket sprog og hvilke tider supporten har, skal stå i aftalen.
Dokumentation. Certificeringer og erklæringer har forskelligt omfang. Et certifikat kan dække nogle datacentre og ikke andre, og en erklæring kan være et øjebliksbillede eller dække en periode. Læs certifikatets omfang.
Sådan sammenholder I
Skriv de tjenester ned, systemerne benytter i dag. Skriv ud for hver: findes den hos udbyderen, findes en åben byggesten, I selv kan drive, eller skal systemet bygges om? Gør det for to eller tre udbydere. Listen viser, hvor kataloget rækker, og hvor driften flytter hjem. Metoden står i hvad mangler hos de europæiske.
Hvad det kræver, og hvad det koster at lade være
Sammenholdningen kræver jeres tjenesteliste og en arkitekt i to til fire dage pr. udbyder, afhængigt af hvor mange tjenester I bruger. Hertil kommer en vurdering af, hvor meget drift der lander hos jer, og om I har folkene til den.
Uden den kan valget falde på en udbyder, der passer til de fleste systemer og ikke til det vigtigste. Opdages manglen under flytningen, skal systemet enten bygges om i en fart, blive hos den gamle udbyder eller drives af jer selv på en måde, ingen har planlagt. Hver af dem koster mere end den vurdering, der kunne have fundet det.
Det skal I lade være med
- At sammenligne kataloger på antal tjenester · udbyderne tæller forskelligt.
- At glemme driften, der flytter hjem · færre færdige tjenester betyder mere arbejde hos jer.
- At regne åben teknologi for flytbarhed · det skal undersøges pr. udbyder.
Det skal valget kunne vise
- ☐ Jeres tjenesteliste holdt op mod hver udbyders katalog med dato.
- ☐ For hver manglende tjeneste: byggesten, ombygning eller bliv.
- ☐ Den drift, der lander hos jer, og hvem der løfter den.
- ☐ Prismodel, support og dokumentation i ord for hver udbyder.
Senest gennemgået: november 2026.
Næste skridt
Skriv de tjenester op, jeres vigtigste systemer bruger i dag, og hold listen op mod kataloget hos én europæisk udbyder.
Læs også: Ansvarsdeling på en europæisk platform · Seks steder, jeres systemer kan ligge
→ Kontakt · Tlf. 70 13 63 23 · Jurisdiktions- og afhængighedsvurdering hos Nielco IT
