En pilot hos en ny udbyder skal bevise, at infrastrukturen kan bære jeres systemer: ydelsen, netværket, den daglige drift og gendannelsen. Den har kun værdi, når kriterierne er skrevet ned, før piloten begynder, så resultatet kan læses som bestået eller ikke bestået.
En pilot med rigtige brugere af et nyt program er en anden øvelse. Den måler, om folk kan arbejde i programmet, og den står på europæiske-alternativer.dk under piloten med rigtige brugere. Her er brugerne driftsfolkene, og emnet er det, de skal drive.
Fire ting, piloten skal måle
Ydelse. Kører en kopi af et af jeres systemer lige så godt hos den nye udbyder? Mål det, der betyder noget for systemet: diskens svartid under belastning, om processorkraften er stabil over døgnet, og hvor lang tid et typisk batchjob tager. Sammenlign med målinger fra jeres nuværende miljø, taget på samme måde. Uden en måling fra i dag er der intet at sammenligne med.
Netværk. Hvad er svartiden fra jeres kontorer og fra de steder, jeres kunder kommer fra? Kan det nye miljø forbindes til det gamle på den måde, I har planlagt, og holder forbindelsen under belastning? Hvordan fungerer faste adresser, navneopslag og firewallregler hos udbyderen?
Drift. Kan jeres folk oprette, ændre og slette servere og lager på den måde, de arbejder i dag? Virker de værktøjer, I bruger til automatisering og overvågning, mod udbyderens grænseflade? Lav mindst én supportsag i pilotperioden, og skriv tidspunktet for kvitteringen og tidspunktet for løsningen ned hver for sig.
Gendannelse. Tag backup af pilotsystemet, slet det, og gendan det. Mål, hvor lang tid det tog, og om resultatet var komplet. Prøv også at få data ud af udbyderen igen, i det format I ville bruge ved en senere flytning. En pilot, der kun viser, at data kan komme ind, har prøvet den halve vej.
Kriterier skrevet på forhånd
Skriv for hvert af de fire punkter, hvad der skal til, før det er bestået. Brug jeres egne tal fra i dag som grundlag: samme svartid eller bedre, et batchjob inden for samme tid, en gendannelse inden for den tid, forretningen kan undvære systemet. Skriv også, hvad der sker, hvis et kriterium ikke nås: dropper I udbyderen, justerer I arkitekturen, eller tester I igen?
Kriterierne skal godkendes af den, der ejer beslutningen, før piloten begynder. Ellers bliver de skrevet om, når resultatet foreligger, og så viser piloten kun det, man håbede.
Hvad der skal i piloten, og hvad der ikke skal
Vælg et system, der ligner mange af de andre, og som ikke er det mest kritiske. Brug en kopi med realistiske datamængder.
Afgræns piloten i tid. En pilot uden slutdato bliver til et lille produktionsmiljø, som ingen har besluttet, og som skal drives, sikres og betales.
Piloten og Data Act
Data Act (dataforordningen) sikrer, at kunder kan skifte cloududbyder på bestemte vilkår. Loven kalder dem databehandlingstjenester, og ordet har intet med databehandleraftaler at gøre. Art. 31, stk. 2, holder ikke-produktionsversioner uden for skiftereglerne, når de kun bruges til at prøve og bedømme tjenesten i et afgrænset tidsrum.
En pilot kan altså ligge uden for de regler, der ellers sikrer, at I kan få data ud og afslutte aftalen. Hvornår en pilot er en ikke-produktionsversion i lovens forstand, har vi ikke kunnet finde svar på. Betyder det noget for jer, så lad en advokat se på det. Det praktiske svar er at aftale selv, før piloten begynder, hvordan data kommer ud, hvordan de slettes, og hvornår aftalen ophører.
Hvad det kræver, og hvad det koster at lade være
En pilot kræver infrastrukturfolk i en afgrænset periode, en applikationsejer, der kan vurdere, om systemet opfører sig rigtigt, og måling af det nuværende miljø, før piloten begynder. Hertil kommer udbyderens betaling for pilotmiljøet efter den prismodel, I aftaler. Skøn dagene for hver rolle som et interval.
Uden pilot opdages forskellene i ydelse, netværk og drift under selve flytningen. Det er dyrere, for så kører begge miljøer, og brugerne mærker fejlene. Endnu dyrere er det at opdage en gendannelse, der ikke virker, den dag den skal bruges. En pilot med klare kriterier kan også ende med, at udbyderen fravælges. Det er et gyldigt resultat, og det er billigere at få det dér end efter en flytning.
Det skal I lade være med
- At skrive kriterierne efter piloten · så kan resultatet ikke falde ud til den ene eller den anden side.
- At teste med en tom server · ydelse og gendannelse skal måles med realistiske datamængder.
- At lade piloten køre videre som drift · afslut den, eller beslut, at den bliver til produktion, med alt hvad det kræver.
Det skal valget kunne vise
- ☐ Kriterier for ydelse, netværk, drift og gendannelse, godkendt før start.
- ☐ Målinger fra det nuværende miljø taget på samme måde.
- ☐ Resultatet pr. kriterium: bestået eller ikke bestået.
- ☐ En aftale om data, sletning og ophør for selve piloten.
Kilder
- Forordning (EU) 2023/2854 (Data Act): art. 31, stk. 2.
Senest gennemgået: november 2026.
Næste skridt
Mål jeres nuværende miljø på de fire punkter, før I kontakter en udbyder om en pilot. Så har I tallene, kriterierne skal bygge på.
Læs også: Spørg om Data Act, før I vælger udbyder · Hvor hurtigt kommer data tilbage fra cloud?
→ Kontakt · Tlf. 70 13 63 23 · Exit-plan og exit-rådgivning hos Nielco IT
