Selv en cloud med europæisk ejer, europæisk datacenter og europæisk drift kører som regel på processorer, grafikkort og netværksudstyr fra producenter uden for Europa. Ingen af de kilder, sitet har læst, beskriver en europæisk cloud med europæisk producerede processorer.
Det europæiske ved tjenesten har stadig værdi i de andre led. For kravarket betyder det, at et krav om europæisk hardware er urealistisk for de fleste systemer, og at bekymringen skal formuleres som andre krav.
Hvad udbyderne selv oplyser
Eksemplerne er hentet i november 2026. Felterne er de samme: hvem samler serverne, og hvor kommer komponenterne fra.
OVHcloud. Samler: selskabet selv, på to produktionssteder i Frankrig og Canada, ifølge registreringsdokumentet for 2025. Selskabet skriver, at det derfor ikke er afhængigt af en tredjeparts serverproducent. Komponenter: indkøbt. Samme dokument nævner processorer fra AMD og grafikkort fra NVIDIA.
Azure Local. Samler: OEM-partnere, altså serverproducenter, efter Microsofts katalog over godkendt hardware. Komponenter: producenternes.
Open Telekom Cloud, nu T Cloud Public. Ved lanceringen i marts 2016 oplyste Huawei i en pressemeddelelse, at Huawei var valgt som leverandør af hardware- og softwareløsningen, mens T-Systems drev platformen. Det er en historisk oplysning fra 2016 og fra Huawei. Udbyderens egne sider nævner ikke Huawei i dag, og sitet har ikke belæg for, hvad platformen kører på nu ud over OpenStack.
Eksemplerne viser to ting. En udbyder kan selv stå for samlingen af servere, og alligevel er processorerne indkøbt. Og hvad der stod i en meddelelse for ti år siden, siger ikke nødvendigvis noget om i dag.
Hvem producenterne er, og hvor de har hjemme, står på digital-suveraenitet.dk under fysisk infrastruktur.
EU’s egen ramme siger det samme
Kommissionens Cloud Sovereignty Framework har et mål for forsyningskæden og en skala på fem trin, SEAL-0 til SEAL-4. I Kommissionens vejledning til rammen står det som en erfaring fra udbuddet, at det højeste niveau ikke er relevant i dag, fordi udbyderne er afhængige af bestemte forsyningskæder, blandt andet chips og hardware. Kommissionen krævede selv SEAL-2 som minimum.
Når Kommissionen ikke forventer europæisk hardware af sine egne leverandører, er det et rimeligt pejlemærke for en privat virksomhed. Se også suverænitetsrammen set fra en virksomhed.
Krav, der er urealistiske
Følgende krav kan de fleste udbydere ikke opfylde, og et kravark med dem udelukker næsten alle:
- At processorer, hukommelse og lagerdiske er produceret i Europa.
- At netværksudstyret i hele kæden er fra europæiske producenter.
- At firmware og mikrokode udelukkende udvikles i Europa.
Står kravet i en kundeaftale, I selv har skrevet under på, så læs formuleringen igen. Det kan være, at kunden mente noget andet, fx at data og drift skal være i Europa.
Krav, der giver mening
Afhængigheden af hardware kan beskrives og begrænses. Disse krav kan en udbyder svare på:
Hvem ejer hardwaren, og hvem har adgang til den? Udbyderens eget udstyr i et europæisk datacenter med europæisk drift er noget andet end udstyr, en producent fjernstyrer.
Hvordan kommer firmware og opdateringer ind? Installeres de af udbyderens folk efter test, eller hentes de automatisk fra producenten?
Hvad sker der, hvis en producent ikke kan levere? Har udbyderen mere end én leverandør af servere og netværk, og hvordan er reservedele sikret?
Hvad står der i forsyningskæden? BSI’s kriterier C3A har et kriterium om redundant og uafhængig netforbindelse, hvor mindst én leverandør er en EU-baseret virksomhed. Kravet handler om kæden, og det kan en udbyder opfylde.
Hvad det betyder for jeres egne servere
Står I med egne servere eller colocation, gælder det samme. Jeres servere er sandsynligvis fra en producent uden for Europa, og firmwaren kommer derfra. Det taler hverken for at blive i skyen eller for at flytte hjem. Det taler for at have et overblik over, hvilke producenter I er afhængige af, og hvor længe udstyret kan køre uden opdateringer.
Hvad det kræver, og hvad det koster at lade være
At beskrive hardwareafhængigheden for jeres vigtigste tjenester tager et par timer pr. udbyder: spørgsmålene, svarene og en linje i jeres kravark. For egne servere tager det en dag at samle producenter, supportaftaler og slutdatoer.
Lader I være, er der to grøfter. Den ene er et kravark, der kræver europæisk hardware, så ingen udbyder kan svare ja, og hvor I ender med at se bort fra kravet uden at have besluttet det. Den anden er et kravark uden hardware overhovedet, så afhængigheden af en enkelt producent først bliver synlig, når en levering udebliver. Posten er projekttid til et udbud, der skal gentages, eller dage med en platform, der venter på reservedele.
Det skal I lade være med
- At skrive europæisk hardware ind som krav · det udelukker næsten alle udbydere og løser ikke det, I bekymrer jer om.
- At bruge en gammel pressemeddelelse som nutidig oplysning · leverandørvalg ændrer sig, og kilden skal have en dato.
- At springe hardwaren over i oversigten · afhængigheden af producenter er reel, også når den ikke kan fjernes.
Det skal valget kunne vise
- ☐ Hvem der ejer og har adgang til hardwaren under hver vigtig tjeneste.
- ☐ Hvordan firmware og opdateringer kommer ind.
- ☐ Om udbyderen har mere end én leverandør af servere og netværk.
- ☐ Et kravark uden urealistiske krav om hardwarens oprindelse.
Kilder
- OVHcloud: Universal Registration Document 2025, afsnit 1.5.3.
- Huawei: Deutsche Telekom and Huawei Launch New Open Telekom Cloud, 15. marts 2016.
- Microsoft Learn: Azure Local FAQ, opdateret 3. juni 2026.
- Europa-Kommissionen: Cloud Sovereignty Framework, Implementation guidance.
- BSI: Criteria enabling Cloud Computing Autonomy (C3A), version 1.0, 27. april 2026.
Senest gennemgået: november 2026.
Næste skridt
Læs jeres kravark igennem for krav om hardwarens oprindelse, og omskriv dem til krav om ejerskab, adgang og opdateringer.
Læs også: Syv led fra bygning til support · Europæisk udbyder på amerikansk platform
→ Kontakt · Tlf. 70 13 63 23 · Jurisdiktions- og afhængighedsvurdering hos Nielco IT
