Kunderne spørger, fordi de selv skal kunne svare deres ledelse, deres revisor eller deres egne kunder. Giv dem et fast dokument, der beskriver produktets hosting led for led, og vælg placeringen, så dokumentet kan stå for en kritisk læser, for så kan spørgsmålet bruges som et salgsargument.
Artiklen er skrevet til CTO’en eller den tekniske ejer i et softwarehus, der leverer sit produkt som en tjeneste over nettet (SaaS). Her ser vi på placeringen som noget, kunderne kan se og spørge til.
Hvad kunderne spørger om
Spørgsmålene ligner hinanden fra kunde til kunde. Hvor står serverne, og i hvilket land? Hvem ejer datacentret og cloududbyderen? Hvem af jeres folk og jeres leverandører kan se kundens data, og fra hvilke lande? Hvor ligger backup? Hvilke underleverandører bruger I? Og hvad sker der med data, hvis aftalen ophører?
Bag spørgsmålene ligger forskellige behov. En kunde, der er omfattet af NIS2, skal vurdere sin forsyningskæde. En kunde, der behandler persondata, skal kende sine databehandlere og underdatabehandlere. En kunde med egne kunder i en reguleret branche får selv spørgsmålene og sender dem videre. Svaret skal kunne bruges af dem alle.
Hostingbeskrivelsen
Lav ét dokument, der beskriver produktets infrastruktur med samme felter for hver del. Tag udgangspunkt i sitets syv led, og notér for hvert af dem selskab, land og kilde.
Tilføj fire afsnit, som kunderne spørger til. Adgang: hvem der kan logge ind på produktionen, og hvordan adgangen godkendes og logges. Backup: kopiernes placering, opbevaringstid og datoen for den seneste prøvegendannelse. Underleverandører: hele listen, med land. Ophør: hvordan kunden får sine data ud, i hvilket format og inden for hvilken frist.
Dokumentet skal have en dato og en ejer. Det ændrer sig, hver gang I skifter leverandør, region eller driftspartner.
Placeringen som argument
Står produktet hos en europæisk udbyder, kan dokumentet vise europæiske led hele vejen. Står det hos en amerikansk udbyder i en EU-region, kan dokumentet vise, at data ligger i EU, og hvordan adgangen er begrænset. Kontraktparten er stadig amerikansk, og det skal stå.
Begge dele kan være et godt produkt. Forskellen er, hvilke kunder dokumentet kan tilfredsstille uden ekstra spørgsmål. Sælger I til kunder, der kræver europæisk kontraktpart, er placeringen en forudsætning for at komme med. Sælger I til kunder, der kun spørger til opbevaring, kan en EU-region være nok, og så handler argumentet om, hvor godt I kan dokumentere den.
Et tredje greb er at kunne tilbyde enkelte kunder en anden placering. Det kræver, at produktet kan installeres flere steder, og det har en pris i drift. Om det betaler sig, afhænger af, hvor mange kunder der spørger.
I kan selv være udbyder efter Data Act
Kapitel VI i Data Act (dataforordningen) om skift mellem cloudtjenester har gældet siden september 2025 for enhver tjeneste, der passer på definitionen. I Kommissionens spørgsmål og svar står der, at der ikke sondres mellem forskellige slags SaaS. Et softwarehus, der leverer sit produkt som tjeneste, kan derfor selv være udbyder efter forordningen. Så skal I bl.a. efter art. 28 offentliggøre, hvilket lands ret jeres driftsinfrastruktur hører under, og fortælle, hvordan I værner ikke-personlige kundedata mod tredjelandes myndigheder.
Om netop jeres produkt er omfattet, afgøres konkret, og det er et spørgsmål til advokat. For hostingen betyder det, at jeres beskrivelse måske skal være offentlig og stå i jeres aftaler. Så er det en god idé, at den allerede findes.
Hvad det kræver, og hvad det koster at lade være
Første udgave af hostingbeskrivelsen tager en tekniker en til to uger, fordi oplysningerne skal hentes fra udbydere, datacenter og egne logs. Derefter skal den opdateres ved hver ændring i leverandørerne og gennemgås mindst en gang om året.
Et skifte af placering for selve produktet er et større projekt med flytning af kundedata, parallel drift, nye driftsrutiner og kommunikation til alle kunder. Det skal vurderes ud fra, hvor mange kunder der stiller kravet, og hvad de er værd for jer.
Lader I være, svarer I hver kunde for sig, og forskellige folk giver forskellige svar. Det tager tid i salget og kan give svar, der modsiger hinanden. Og et krav fra en stor kunde kan komme med kort frist, hvor I ikke kan nå at ændre noget.
Det skal I lade være med
- At svare hver kunde forskelligt · ét dokument med dato giver ét svar.
- At skrive “data i EU”, når kontraktparten er uden for EU · skriv begge dele.
- At antage, at Data Act kun gælder jeres leverandører · I kan selv være omfattet.
Det skal valget kunne vise
- ☐ En hostingbeskrivelse med de syv led, dato og ejer.
- ☐ Adgang, backup, underleverandører og ophør beskrevet.
- ☐ En vurdering af, om produktet er en databehandlingstjeneste efter Data Act.
- ☐ Hvilke kundekrav placeringen opfylder, og hvilke den ikke opfylder.
Kilder
- Forordning (EU) 2023/2854 (Data Act): art. 2, nr. 8, og art. 28.
- Europa-Kommissionen, Frequently Asked Questions on the Data Act, version 1.4 af 22. januar 2026: punkt 58 a.
Senest gennemgået: november 2026.
Næste skridt
Saml de spørgsmål, kunderne har stillet det seneste år, og byg hostingbeskrivelsen, så den svarer på dem alle.
Læs også: EU-region hos en amerikansk udbyder · Spørg om Data Act, før I vælger udbyder
→ Kontakt · Tlf. 70 13 63 23 · Jurisdiktions- og afhængighedsvurdering hos Nielco IT
