Skal I ud af eget datacenter, og skal målet være europæisk, har I fire slags placeringer at vælge imellem: colocation, en europæisk cloud med virtuelle servere og tjenester, en privat cloud hos en partner og de amerikanske udbyderes suveræne udgaver. Kravet om Europa ændrer mest i, hvilke tjenester der findes på den anden side, og hvem der ejer og driver hvert led.
Her er det, der ændrer sig for den, der skal drive resultatet, når adressen skal ligge i Europa.
Fire placeringer med et europæisk mål
Colocation. Jeres eget udstyr flytter ind i et professionelt datacenter i Danmark eller et andet europæisk land. Driften af systemerne ændrer sig mindst, fordi hardware, hypervisor og licenser er de samme. I slipper for rummet og beholder resten. Se kravene til colocation.
Europæisk cloud. Virtuelle servere, lager og tjenester hos en udbyder med selskab og datacentre i Europa. Udstyret forsvinder, og I betaler efter forbrug eller aftale. Til gengæld skal hvert system passe til udbyderens tjenester, og kataloget kan være smallere end hos de største amerikanske. Udbyderne står efter samme felter under Udbyderne efter samme målestok.
Privat cloud hos en partner. En dansk eller europæisk leverandør driver et miljø, der kun er jeres eller deles med få. Platformen under kan være leverandørens egen eller en amerikansk virtualiseringsplatform, og det er det, I skal spørge om. Se Privat cloud og Europæisk udbyder på amerikansk platform.
Suveræne udgaver hos amerikanske udbydere. Amazon, Microsoft og Google har hver en udgave med særlige løfter om placering, drift og adgang i Europa. De er beskrevet hver for sig i AWS European Sovereign Cloud, Microsoft Sovereign Cloud og Googles suveræne tilbud.
Udstyret kan også blive stående
Ud af eget datacenter behøver ikke betyde, at alt udstyr forsvinder fra jeres adresse. Azure Local er ifølge Microsoft software, der kører på hardware, Microsoft har godkendt, i kundens eller en partners rum, og den bærer Microsofts Sovereign Private Cloud. Ifølge Amazon kan AWS Outposts og Dedicated Local Zones bringe den suveræne cloud ud på adresser, som kunden selv peger på, herunder kundens datacenter. Begge dele er læst i producenternes egne beskrivelser 8. november 2026.
For den, der driver det, betyder det, at hardwaren kan stå i jeres eget rum eller i colocation, mens kontrolplanen, den del, der styrer miljøet, ligger hos udbyderen. Microsoft kræver, at en hyperkonvergeret Azure Local har haft kontakt med Azure inden for de seneste 30 dage i træk. Er det ikke sket, kan der ikke oprettes nye virtuelle maskiner, før synkroniseringen er lykkedes. Hvor kontrolplanen ligger, er derfor et lige så vigtigt spørgsmål som hvor hardwaren står, se Kontrolplanen.
Det, kravet om Europa ændrer
Kataloget. Et system, der i dag kører på en virtuel server, kan flytte næsten overalt. Et system, der skal bruge en bestemt administreret database, en bestemt beskedtjeneste eller GPU, kræver, at netop den findes hos den europæiske udbyder. Sammenhold tjenesterne, før I vælger, se Hvad mangler hos de europæiske?.
Ejerled. Bygning, strøm, hardware, platform, drift, support og kontraktpart kan have hver sin ejer. Et europæisk mål kræver, at I kender hvert led ud over adressen. Se Syv led fra bygning til support.
Licenser. Windows Server, SQL Server og virtualiseringsplatforme har regler for, hvor licensen må bruges, og de er forskellige for eget udstyr, hosting og cloud. Se licensreglerne for Windows og SQL Server.
Forbindelser. Når systemerne ikke længere står i huset, bliver forbindelsen til dem en del af driften. Se Forbindelser: to veje ud af datacentret.
Det, der kan blive
Ingen kilde siger, hvad der skal blive i et eget rum. Spørgsmålene er jeres egne at stille: Er der systemer, der styrer maskiner eller anlæg og skal køre uden forbindelse ud af huset? Er der licenser bundet til bestemt hardware? Er der data, der skal ligge fysisk hos jer efter aftale med en kunde? Er der systemer, der snart skal udfases og ikke er arbejdet værd at flytte? For de systemer kan svaret være et lille rum eller et rack, der bliver stående. Se Det, der ikke skal flyttes og Edge i produktionen.
Hvad det kræver, og hvad det koster at lade være
Kortlægningen af systemer, licenser og forbindelser tager for et mellemstort miljø fra fire til ti uger, før placeringen kan vælges. Hver placering har sine poster: colocation har plads, strøm og transport af udstyr; en europæisk cloud har forbrug, ombygning af systemer og parallel drift; en privat cloud har en fast aftale og leverandørens platform; suveræne udgaver har udbyderens prismodel og den binding, der følger med. Beløbene regner I selv ud med jeres egne tal.
Vælges placeringen uden at se på kataloget og ejerleddene, kan resultatet blive en dyr flytning, der ender med den samme afhængighed af ejere og tjenester uden for Europa, som I ville væk fra.
Det skal I lade være med
- At vælge placering for hele datacentret under ét · systemerne har forskellige krav.
- At tage en europæisk adresse for et europæisk ejerled · se hvert led for sig.
- At glemme kontrolplanen, når udstyret bliver stående · den afgør, hvad der virker uden forbindelse.
Det skal valget kunne vise
- ☐ Hvert system med den placering, det skal have, og begrundelsen.
- ☐ De syv led udfyldt for den valgte placering.
- ☐ Licensreglerne for Windows, SQL Server og virtualisering læst mod den nye placering.
- ☐ De systemer, der bliver hos jer, og hvorfor.
Kilder
- Microsoft Learn, Azure Local FAQ, læst 8. november 2026.
- AWS European Sovereign Cloud, FAQ, læst 8. november 2026.
Senest gennemgået: november 2026.
Næste skridt
Sorter jeres systemer efter, om de kan køre på en virtuel server hvor som helst, eller om de kræver bestemte tjenester. Den sortering afgør, hvilke af de fire placeringer der er realistiske.
Læs også: Seks steder, jeres systemer kan ligge · Business case for at flytte infrastruktur til Europa
→ Kontakt · Tlf. 70 13 63 23 · Jurisdiktions- og afhængighedsvurdering hos Nielco IT
