Når jeres systemer står i et datacenter eller hos en udbyder, er forbindelsen derhen lige så vigtig som serverne. Den har sin egen leverandør, sin egen ejer og sine egne fejl, og den bliver ofte købt for sig uden at blive vurderet med samme omhu som resten.
Emnet her er forbindelserne mellem miljøer: fra datacentret ud på internettet, mellem to datacentre, mellem jeres colocation og en cloududbyder og fra kontoret ind til driften.
Tre slags forbindelser
Ud på internettet. Den vej, kunder og medarbejdere når systemerne. Datacentret har typisk flere teleselskaber og fiberleverandører i huset, og I vælger blandt dem eller køber adgang gennem datacentret.
Mellem jeres egne steder. Fra kontoret til datacentret, mellem to datacentre eller til et backupsted. Det kan være en fast fiber, en lejet kanal i et andet selskabs net eller en krypteret forbindelse over internettet.
Til en cloududbyder. En direkte forbindelse fra datacentret til en udbyders net, uden om det åbne internet. Nogle datacentre har udbyderne i samme hus og kan levere det som en krydsforbindelse, et kabel mellem to kunder i samme bygning. Forbindelse mellem miljøer på tværs af identitet og VPN står i Forbindelsen mellem miljøer.
Eksempler på, hvem der ejer nettet, pr. november 2026
Navnene er daterede eksempler uden rangering, og alt er selskabernes egne oplysninger, læst 8. november 2026.
- GlobalConnect beskriver et fibernet på tværs af Danmark, Norge, Sverige, Tyskland og Finland og tilbyder også colocation. Selskabets side om sig selv oplyser, at EQT Infrastructure købte GlobalConnect i maj 2018. Hvornår siden er skrevet, fremgår ikke, så ejerforholdet kan være et andet i dag.
- Netic skriver, at alle selskabets datacentre er forbundet med private fibre, og at der er fiber til backupstedet. Netic er ifølge egen side en del af Trifork.
- Digital Realty i København tilbyder krydsforbindelser, internetudveksling og direkte forbindelser til en række cloududbydere i sine anlæg.
Andre danske fiberselskaber er ikke undersøgt her. Pointen med eksemplerne er, at nettet har en ejer, og at ejeren kan være en kapitalfond, et børsnoteret selskab eller en udenlandsk koncern, præcis som datacentret. Det er et led i kæden på samme måde som bygning og platform, se Syv led fra bygning til support.
To veje ud
To forbindelser giver kun beskyttelse, hvis de ikke kan falde ud af samme grund. Ingen kilde, vi har læst, fastslår, hvad der kræves af to uafhængige føringsveje, så skriv spørgsmålene ned og få svarene på skrift:
- Går de to forbindelser ind i bygningen ad forskellige veje, og hvor langt er der mellem dem?
- Følger de to fibre det samme tracé på nogen del af strækningen, fx langs samme vej eller over samme bro?
- Er de to forbindelser fra to forskellige selskaber, eller lejer det ene selskab kapacitet i det andets net?
- Ender de i forskelligt udstyr hos jer og hos leverandøren?
- Hvad er svartiden ved en fejl, og hvem har ansvaret for at finde den?
Det tredje spørgsmål er let at overse. To leverandører kan i praksis bruge samme fiber, hvis den ene lejer sig ind hos den anden.
Forbindelsen i aftalen
Skriv kapacitet, tilgængelighed, svartid ved fejl og målepunkt ind i aftalen med fiberleverandøren og med datacentret. Afklar, hvem af dem der ejer kablet fra skabet ved bygningens indgang til jeres rack. Skal I flytte senere, skal I også vide, hvor længe en forbindelse er bundet, og hvor lang leveringstiden er på en ny. En ny fiber skal måske graves ned, og leveringstiden skal med i enhver flytteplan, se Rækkefølgen i infrastrukturen.
Overvåg selv forbindelserne fra jeres side, så I ser et udfald, før brugerne gør. Skriv ned, hvilket selskab der ejer hver strækning, og se listen igen, når en leverandør bliver købt eller lagt sammen med en anden. Et ejerskifte i nettet ændrer sjældent noget fra den ene dag til den næste, men det kan ændre support, vilkår og fremtidige investeringer i ruten, og det er lettere at reagere på, når I ved, hvilke forbindelser det rammer.
Hvad det kræver, og hvad det koster at lade være
At kortlægge de forbindelser, I har, med leverandør, ejer, føringsvej og aftale tager for et mellemstort miljø en til to uger, mest fordi oplysningerne skal hentes hos leverandørerne. I jeres regnestykke hører faste månedlige forbindelser, krydsforbindelser i datacentret, etableringen af nye fibre og det udstyr, der skal til i begge ender.
Lader I være, har I måske to forbindelser på papiret og én i virkeligheden. Det opdages den dag, en gravemaskine rammer det kabel, begge leverandører bruger, og systemerne er utilgængelige, selv om både datacenter og servere kører. Prøv omkoblingen mellem forbindelserne, før I har brug for den.
Det skal I lade være med
- At købe to forbindelser uden at spørge til føringsvejen · de kan dele tracé.
- At glemme ejeren af nettet · den er et ejerled som datacentret.
- At planlægge en flytning uden leveringstid på fiber · spørg til den, før datoen sættes.
Det skal valget kunne vise
- ☐ En liste over forbindelser med leverandør, ejer og aftale.
- ☐ Svar på skrift om føringsveje og om delt infrastruktur.
- ☐ Kapacitet, tilgængelighed og svartid i aftalen.
- ☐ En prøvet omkobling mellem de to forbindelser.
Kilder
- GlobalConnect, Om os, læst 8. november 2026.
- Netic, Hosting og Netic, Om Netic, læst 8. november 2026.
- Digital Realty, Copenhagen, læst 8. november 2026.
Senest gennemgået: november 2026.
Næste skridt
Bed jeres fiberleverandør og datacenter om et kort over, hvor jeres forbindelser går ind i bygningen. Har I kun ét indgangspunkt, er det det første at rette.
Læs også: To datacentre, to regioner, to udbydere · Hvem ejer datacentret?
→ Kontakt · Tlf. 70 13 63 23 · Jurisdiktions- og afhængighedsvurdering hos Nielco IT
